Royal Arctic Line i plus igen efter nedtur i 2017
Det grønlandske containerrederi Royal Arctic Line har igen overskud på bundlinjen, viser årsregnskabet for 2018. Rederiet har desuden forbedret sin pålidelighed væsentligt efter flere problemer i 2017.
Royal Arctic Line har formået at øge sin pålidelighed og service væsentligt efter et 2017, hvor det grønlandske rederi var hårdt ramt på flere fronter.
Det fremgår af Royal Arctic Lines årsregnskab for 2018. Ifølge rederiet lå pålideligheden af sejlplanen i det forgangne år på 88 pct. målt på anløb til tiden, hvilket betegnes som et rekordhøjt niveau.


