Fortsæt til indhold

Runevads gave - 500 pct i afkast

Tirsdag aften meddelte vindmølleproducenten Vestas, at topchef Anders Runevad den 1. august træder tilbage. Til den tid vil han have siddet for bordenden i Vestas' direktionslokale i næsten seks år.

Erhverv
/ritzau/FINANS

I perioden har han vendt koncernen fra et underskud, og aktionærerne er blevet belønnet med et afkast på næsten 500 pct.

Runevad startede i Vestas den 1. september 2013, og dagen før lå selskabets aktie, stadig hårdt plaget efter finanskrisen, i 105,60 kr.

Tirsdag, lige inden nyheden om direktørens kommende afgang, lukkede Vestas’ aktie i kurs 588,20 kr. Det svarer til en fremgang på 457 pct.

I perioden med Anders Runevad som direktør har Vestas dog også udbetalt fem udbytter på samlet 37,10 kr., og medregnes de har afkastet i perioden været påå 492 pct.

I samme periode er C25-indekset steget med noget mindre, nemlig 87 pct. Vestas har altså i perioden slået det toneangivende danske aktieindeks 5-6 gange.

Artiklens emner
Vestas
Anders Runevad