Forsinkelser truer titusindvis af flyrejsende i den travle sommer
En giftig cocktail af trængsel, mangel på flyveledere og strejker kan medføre markante forstyrrelser af flytrafikken i højsæsonen, når danskerne rejser på ferie.
Titusindvis af danske flyrejsende risikerer at blive ramt af store forsinkelser, når de om kort tid skal rejse på ferie i de travle sommermåneder.
Det er en giftig cocktail af trængsel i luftrummet, mangel på flyveledere i Mellemeuropa og udsigten til hyppige strejker hos medarbejderne i flyvekontrollen, som kan medføre massive forstyrrelser af trafikken.

