Erhverv
0

SAS sælger aktier i Air Greenland for 277 mio. kr.

Den grønlandske regering får en aktiemajoritet i Air Greenland, efter at SAS har solgt sin andel.

SAS har solgt sin aktiepost for 277 mio. kr. Foto: Thomas Borberg

SAS sælger sin ejerandel i luftfartsselskabet Air Greenland til den grønlandske regering, Naalakkersuisut. Det oplyser SAS i en pressemeddelelse.

Hidtil har SAS siddet på 37,5 procent af ejerskabet i Air Greenland. Den andel sælger SAS for 277 millioner kroner kontant.

- Handelsprisen er lidt over den bogførte værdi (af ejerandelen, red.), hvilket resulterer i en gevinst for SAS, skriver SAS i meddelelsen.

Air Greenlands ejere består nu udelukkende af den danske og grønlandske stat. SAS har i over 50 år været en del af ejerkredsen også.

Med købet opnår Air Greenland en aktiemajoritet på 75 procent. Den danske stat ejer de sidste 25 procent.

Udover at være et luftfartsselskab med fokus på Grønland har Air Greenland et hotel, Hotel Arctic, og et rejsebureau, Grønlands Rejsebureau.

BRANCHENYT
Læs også