Vrede investorer vinder højspændt aktiestrid med Henrik Lind og Polaris efter omstridt børsexit

Kapitalfonden Polaris og iværksætteren Henrik Lind skal hoste op med 22 mio. kr. til Molslinjens tidligere minoritetsaktionærer, efter at en gruppe småaktionærer har fået medhold i, at deres aktier blev tvangsindløst til for lav en pris.

Erhverv

13.06.2019 kl. 06:00

Et punktum - eller et komma - er sat i sagen om Molslinjen, som har været genstand for en betændt tvist mellem hovedejerne, Polaris og Henrik Lind, og de tidligere minoritetsaktionærer. Arkivfoto: Casper Dalhoff.

Seneste artikler Biografi

Tophistorie Finans

Polaris Equity Partners

Skibsfart

Henrik Lind

Molslinjens tidligere mindretalsaktionærer fik alt for lidt for deres aktier, da kapitalfonden Polaris og milliardæren Henrik Lind i 2016 tvangsindløste småaktionærernes aktier i forbindelse med afnoteringen af rederiet på fondsbørsen.

Sådan lyder afgørelsen i en retssag, som blev anlagt mod de to storaktionærer i 2017 efter en langstrakt investorstrid.

Det betyder, at Polaris og Henrik Linds investeringsselskab, Lind Invest, skal betale ca. 22 mio. kr. tilbage til de forhenværende medejere inklusive sagsomkostninger.

Læs også

Betændt strid om Molslinjen gavner børsmarkedet – og slaget er langt fra slut

Småaktionærerne mener imidlertid, at beløbet snarere burde være 80 mio. kr., og de overvejer i øjeblikket at anke afgørelsen for at få fuld klarhed over minoritetsaktionærers rettigheder i en sag som denne, hvor en hovedejer med fondsbørsens accept afnoterer en aktie uden at have et flertal på 90 pct. bag sig.

»Det er dødurimeligt, og det åbner op for misbrug fremover, hvis en majoritetsaktionær vil stille forslag om at afnotere et selskab,« siger Michael Hove, repræsentant for de tidligere minoritetsaktionærer i Molslinjen.

Fakta: Kampen om Molslinjen

Juli 2015: Polaris meddeler, at den har sikret sig tilsagn om at overtage 76 pct. af aktierne i Molslinjen. Ved samme lejlighed fremlægger kapitalfonden et købstilbud på 34 kr. per aktie og meddeler, at planen er at afnotere selskabet.
Juli 2015: Henrik Lind, der blandt andet har stiftet Danske Commodities, indleder en priskrig om de resterende aktier i Molslinjen og tilbyder 40 kr. per aktie. Senere matcher Polaris det bud.
December 2015: Polaris, som nu sidder på godt 80 procent af aktierne, ansøger fondsbørsen om at få Molslinjen afnoteret på fondsbørsen i København. Fondsbørsen imødekommer ønsket, som dog helt fra starten har mødt protester fra en række mindretalsaktionærer.
April 2016: Afnoteringen bliver udskudt i ellevte time efter en klage fra mindretalsaktionærerne til Erhvervsankenævnet.
Juni 2016: Polaris og Henrik Lind slår sig sammen og etablerer et fælles holdingselskab, der ejer 90,01 procent af aktierne og stemmerettighederne i Molslinjen. Det giver mulighed for at tvangsindløse de resterende aktionærer. Det sker i oktober 2016, efter at Erhvervsankenævnet afviser klagen fra mindretalsaktionærerne.
Januar 2017: Mindretalsaktionærerne, som har fået tvangsindløst deres aktier, går sammen og får retten til at iværksætte en uafhængig vurdering af indløsningskursen, som de mener er for lav.

I 2016 fik minoritetsaktionærerne i Molslinjen tvangsindløst deres aktier til 60 kr. per aktie, hvorefter de krævede, at en uvildig skønsrapport blev udarbejdet. Den vurderer nu, at værdien per aktie burde have ligget på 106 kr.

Men fordi afnoterede selskaber værdisættes lavere, er kursen endt på 74 kr. per aktie. Michael Hove mener dog, at det er uacceptabelt, at en majoritetsejer kan tvangsindløse resten af aktionærerne og samtidig opnå et prisnedslag på 30 pct. pga. afnoteringen.

Omvendt påpeger Polaris og Henrik Lind, at 74 kr. per aktie er for høj en kurs.

»Vi er uenige i den konklusion, som vurderingsmændene er kommet med,« siger Jan Johan Kühl, managing partner i Polaris.

Han tager foreløbig skønsrapportens vurdering til efterretning, mens han overvejer Polaris’ næste træk i sagen.

»Man kan selvfølgelig undre sig over, at de overvejer at tage sagen videre, når de står som vindere. Vi står fast på, at den kurs, vi betalte dengang, er den rigtige kurs,« siger Jan Johan Kühl.

Læs også