Erhverv

Milliardsalget af tv-pakker er i frit fald: »Streaming-effekten bliver større, end vi forudså«

Danskernes flugt fra tv-pakker får tv-udbyderne til at gå nye veje for at redde forretningen. Men det store problem er stadig de unge.

Artiklens øverste billede
Ulf Lund, adm. direktør i Boxer, kæmper med at få de unge kunder ind i en tv-forretningen. Videresalg af streamingtjenester bliver det næste forsøg. Foto: Carsten Bundgaard

Det har været hårde tider for tv-udbydere som Yousee, Stofa og Boxer, efter at over 150.000 danskere har opsagt deres tv-pakke siden 2013. Men nedturen er langt fra overstået.

Traditionelt tv i Danmark står til at tabe en tredjedel af omsætningen frem mod 2023, viser en stor medieanalyse fra PwC.

En pæn del af faldet skyldes dog, at DR mister licensmidler som følge af medieaftalen. Men en anden årsag er, at danskernes flugt fra flow-tv til streaming vil accelerere i årene frem.

»Streaming-effekten tager større markedsandele end ventet, og de traditionelle tv-udbydere får ikke fat i den unge generation,« siger Leif Ulbæk Jensen, partner i PwC.

For at bremse kundeflugten har tv-udbyderne lavet ”bland selv tv-pakker”, hvor man kan skifte kanaler ud med streamingtjenester som Netflix.

»Det vil nok redde en stor del af omsætningen for tv-udbyderne, men det kommer til at koste på indtjeningen, fordi man i højere grad bliver formidler af streamingtjenester, hvor fortjenesten er meget lav,« siger Leif Ulbæk Jensen.

Mange af de unge kommer aldrig ind i universet af tv-pakker. Det skaber selvfølgelig bekymring for fremtiden.

Ulf Lund, adm. direktør i Boxer

I dag har 82 pct. af husstandene en tv-pakke. Men hos de unge under 30 år er det næsten 40 pct., som fravælger tv-pakken.

»Vi formår at fastholde de ældre tv-kunder og stort set at fastholde de midaldrende tv-kunder. Men mange af de unge kommer aldrig ind i universet af tv-pakker. Det skaber selvfølgelig bekymring for fremtiden,« siger Ulf Lund, adm. direktør i Boxer.

Landets største tv-udbyder, Yousee, har på fem år tabt 177.000 tv-kunder, og som en reaktion lancerede Yousee sidste år tv-pakker med streamingtjenester.

»De nye pakker har afblødt kundeafgangen. Men mindst lige så vigtigt har bland selv tv-pakkerne løftet efterspørgslen efter den største pakke, fordi kunderne lige pludselig kan samle både tv og streaming samme sted,« siger Jacob Mortensen, adm. direktør i Yousee.

Streamingmarkedet står til at vokse over 12 pct. om året i Danmark, viser PwC’s fremskrivning. Det betyder, at TV 2 med TV 2 Play og Nordic Entertainment Group (NENT) med Viaplay kommer til at snuppe indtjening fra de store tv-udbydere.

»Dem, der ejer indholdet, står som vindere. Men vi har stadig brug for et godt samarbejde med tv-distributørerne for at drive hinandens salg op,« fastslår Kim Poder, adm. direktør i NENT Danmark, der tilføjer, at forbrugerne i sidste ende er vinderne, fordi indholdstilbuddet er blevet enormt.

Fremskrivning af den danske medieindustri fra PwC:


Årlig vækst i perioden 2018-2023 i pct.
Bøger1,55
Biograf3,08
Bredbånd4,99
Digital annocering2,99
Musik, radio og Podcast0,83
Aviser og magasiner-1,41
Streamingtjenester11,96
Outdoor-reklame2,7
Traditionelt tv og hjemmevideo-9,27
TV-reklamer0,53
Spil og e-sport5,88

*Tv-markedet er trukket ekstra ned af færre licensmidler til DR.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.