Erhverv

Danske business angels scorer rekordhøj gevinst

De virksomheder, der blev solgt i 2018, gav i gennemsnit pengene igen 4,5 gange, viser en kortlægning fra organisationen Danish Business Angels. Det er rekord. Samlet er der på tre år investeret over en halv mia. kr.

Artiklens øverste billede
De 190 business angels hos organisationen DanBAN har i gennemsnit haft et rigtig godt år i 2018. De venter nu med at sælge, til det helt rigtige bud dukker op, vurderer formand Jesper Jarlbæk. Foto: PR

De succesfulde investeringer har stået i kø sidste år hos danske business angels, der er private investorer, som tidligt går ind i lovende virksomheder.

I hvert fald hos medlemmerne af organisationen DanBAN – Danish Business Angels – der i en ny rapport har sammentalt investeringer og exits i 2018.

Resultatet blev en rekord i de afkast, der gerne skal vise sig, når en virksomhed bliver solgt videre. Hvor ”englene” i årene før i gennemsnit har fået pengene igen knap tre gange, blev salgspriserne i 2018 høje nok til en multipel på 4,5.

»Det var i forvejen rigtig flot med en money back-multipel på tre i 2016 og 2017, og nu er den endnu højere. Det er ret fantastisk,« siger Jesper Jarlbæk, formand for DanBAN.

Antallet af solgte virksomheder faldt dog også markant, hvilket kan være en del af forklaringen på de høje afkast – fra 43 i 2017 til 11 sidste år.

»Når det går godt, siger man måske ikke bare ja til den første, den bedste køber, men sælger kun, hvis man får nogle virkelig gode bud. Så vil det vise sig om tre-fire år, om den, som gemmer til natten, gemmer til katten,« siger Jesper Jarlbæk.

Antallet af investeringer og antallet af kroner, der bliver skudt ind i lovende virksomheder, har været nogenlunde konstant i tre år. Samlet er det blevet til 533 mio. kr. på tre år.

Hvis jeg skal være lidt polemisk, er de gamle mænd blevet mere investeringsmodne.

Peter Joakim Kofler, Dansk Iværksætter Forening

Hos Dansk Iværksætter Forening kan man sagtens mærke, at der er kommet mere kapital i markedet.

»Hvis jeg skal være lidt polemisk, er de gamle mænd blevet mere investeringsmodne forstået på den måde, at de er blevet langt mere bevidste om deres egen rolle og bidrag i forhold til iværksættere,« siger foreningens formand, Peter Joakim Kofler.

I løbet af 1. halvår 2019 har tendensen været den samme som i de år, rapporten dækker, vurderer DanBAN-formanden. Bortset fra på ét område: Det er blevet sværere at finde startups og iværksættere til de arrangementer, hvor investorer og virksomheder mødes.

Hvor der sidste år var 400 bejlere til 80 pladser, har det omvendt i år nogle gange været svært at fylde alle pladserne op.

»Det har været et generelt fænomen i løbet af foråret, at antallet af iværksættere, der søger kapital, falder, og det er ikke en udfordring, vi sidder alene med, når jeg har spurgt mig omkring. Men det er måske midlertidigt – jeg kan ikke se nogen gode forklaringer på det,« siger Jesper Jarlbæk.

At der generelt er en stigende lyst til at investere i iværksættere er der flere forklaringer på, mener professor John Parm Ulhøi fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

Vi har både haft et økonomisk opsving, nye politiske tiltag for at styrke iværksætteriet og et kulturskifte hen over de seneste årtier.

»Det er jo ikke nok at sige, at vi skal ud af lønmodtagerkulturen – det skal også indarbejdes i hele vores uddannelsessystem,« forklarer professoren, som tillige pointerer, at salget af en stribe succesfulde startups herhjemme de seneste år har været med til at skubbe på udviklingen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.