Erhverv

Medie: Tiger-ejer sigter mod børsnotering i september

Nordens største kapitalfond, EQT, der ejer en lang række danske selskaber, forbereder sig angiveligt på et større indtog på børsen i Stockholm.

Foto: Tycho Gregers

EQT planlægger tilsyneladende at gå på børsen i Stockholm i slutningen af september, og lige nu ser det ud til at blive torsdag den 26.

Det erfarer Børsen fra en række kilder med kendskab til den fortrolige børsproces. 

Kilderne fortæller, at EQT sigter efter en værdiansættelse, der er markant højere, end hvad der hidtil har været rapporteret i danske og internationale medier.

Kapitalfonden administrerer aktiver for omkring 300 mia. kr.

EQT har investeret i adskillige virksomheder i Danmark og stod bl.a. bag det opsigtsvækkende opkøb af ISS, der siden blev børsnoteret til en værdi af knap 30 mia. kr. i 2014. 

I dag ejer EQT blandt andet danske selskaber som Flying Tiger Copenhagen, Nordic Aviation Capital, Huscompagniet og it-virksomhederne Sitecore og Global Connect.

EQT's presseafdeling meddeleler Finans, at man ikke ønsker at kommentere nyheden.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også