Erhverv

Medicinalindustrien er megahandlernes mekka

Den globale medicinalindustris største selskaber foretager det ene enorme opkøb efter det andet, men kun sjældent skaber det værdi på langt sigt.

Medicinalselskabet Pfizer er blandt verdens største medicinalselskaber og har over årene brugt svimlende milliardbeløb på opkøb, bl.a. det største i historien. Mest kendt er selskabet nok for at stå bag potensmidlet Viagra. Foto: Mark Lennihane

Verdens største medicinalselskaber kaster hvert år milliarder og atter milliarder efter hinanden i gigantiske handler, der kun sjældent fører noget godt med sig. Alligevel fortsætter de.

»De store medicinalselskaber rammes af patentudløb og er derfor nødt til at købe sig til både omsætning og indtjening. Historien har vist, at det kun i sjældne tilfælde er værdiskabende,« siger Bo Jesper Hansen, der selv er blevet milliardær på at sælge biotekselskabet Swedish Orphan to gange.

I dag er han professionelt bestyrelsesmedlem og var bl.a. formand for Ablynx, da selskabet for næsen af Novo Nordisk blev solgt til franske Sanofi for 3,9 mia. euro.

Alene i 2019 beløber de 10 største medicinalhandler sig til en værdi af lige knap 200 mia. dollars (knap 1.300 mia. kr.), hvilket ikke mindst skyldes amerikanske AbbVies 63 mia. dollars dyre opkøb af Botox-producenten Allergan.

AbbVie skal forsøge at kompensere for det forestående patentudløb på gigtmidlet Humira, der med et samlet salg på 19,9 mia. dollars i 2018 er verdens bedst sælgende lægemiddel.

»De mister både omsætning og indtjening, og det kan hverken markedet eller aktiekursen tolerere. Markedet vil se vækst, og derfor er AbbVie nødt til at købe sig til det, og det kan kun gøres via megadeals, når det er så store beløb, et lægemiddel som Humira sælger for,« siger Bo Jesper Hansen.

Ifølge Søren Lemonius, ledende partner i venturefonden Sunstone Capital, er de store handler et spørgsmål om at købe sig til størrelse.

Industrien er yderst profitabel, og de store milliardoverskud skal enten tilbage til aktionærerne eller bruges på forskning og udvikling.

Det sidste er industrien kontinuerligt blevet dårligere til, og ifølge en analyse fra Deloitte gav investeringer i forskning og udvikling blot et afkast på 1,9 pct. i 2018.

»Du kan i princippet sige, at de bedste af dem hele tiden har et overskud, de skal have brugt. Samtidig har de nogle finansielle muligheder, fordi det er så højtindtjenende en industri, som det er, og det kan bruges til at gøre sig selv endnu større,« siger Søren Lemonius.

BRANCHENYT
Læs også