Erhverv

T-Mobile får grønt lys til Sprint-overtagelse

De amerikanske myndigheder har vendt tommelfingeren opad til teleselskabet T-Mobiles overtagelse af Sprint.

Handlen er tidligere blevet afslået af myndighederne i USA, men nu er en stor sten på vejen til den endelige fusion blevet fjernet, da de to selskaber har langt størstedelen af aktiviteterne på det amerikanske marked.

Det fremgår af en meddelelse fredag eftermiddag dansk tid.

Som en betingelse for godkendelsen har de to aktører accepteret at sælge en stribe aktiviteter til Dish Network Corporation, så de ikke får en for dominerende position på markedet som samlet selskab.

Til gengæld har de også lovet at udrulle et 5G-netværk, der vil dække 97 pct. af den amerikanske befolkning inden for tre år og 99 pct. inden for seks år.

Læs også