Erhverv

Kræft, gigt og fedtlever: 2019 har været tungt af store medicinflop i biotekbranchen

Biotek-mediet Endpoints har været så uvenlig at samle ngle af de største fiaskoer i medicinverdenen for de første seks måneder af 2019. Det var dyre fejl.

Biogen står bag en af årets største skuffelser, fordi selskabet måtte opgive alzheimer-medicinen aducanumab. Foto: Biogen Foto: Biogen/AP

Der er lister, man virkelig ikke har lyst til figurere på. Og hvis man er medicinaldirektør eller medicinselskab vil man gerne betakke sig for at komme på den liste, som biotek-netsiden Endpoints har lavet efter en status for første halvår af 2019:

De største pipeline-sprængninger, tilbageskridt og håbløse projekter.

Hver gang en lægemiddelkandidat flopper eller skuffer, er der et potentielt spild af milliarder af kroner, som er blevet brugt på at opfinde, udvikle og afprøve lægemiddelkandidaten.

»Vores flopliste for første halvår inkluderer nogle af de mest åbenlyse og forudsigelige eksempler på biofarmaselskaber, der kaster sig igennem den tynde is, som vi nogensinde har set,« skriver Endpoints-redaktøren John Carroll.

Det første flop er tildelt biotekkæmpen Biogen og dets projekt aducanumab. Det skulle være et middel mod alzheimer, men det virkede ikke, og det kostede Biogen en kæberasler af et fald i værdien på selskabet på 17 mia. dollars. Det var det kursfald, som aktiemarkedet mente, floppet skulle koste den dag i marts, da bomben sprang.

Nummer 2 på listen er Bristol-Myers, som allerede i januar trak en ansøgning på dets kombinationsmiddel TMB mod en bestemt type lungekræft. Projektet var i længere tid rendt ind i modstand, så man kan ikke på samme måde opgøre aktiemarkedets straf for fejlsatsningen.

Nummer 3 er Roche med et andet kræftmiddel crenezumab. Roche er et af verdens dyreste medicinalkoncerner, som tjener milliarder på netop avanceret biologisk krædtmedicin, så for Roche var det ikke noget markant slag, da stoffet blev trukket. Men det var det for Roches partner, AC Immune, der mistede 65 pct. af sin markedsværdi den dag i januar.

Fjerdepladsen sætter Eli Lilly sig på med endnu et fejlslagens kræftmiddel, Lartruvo. Det lykkedes faktisk medicinkoncernen at tjene ca. en halv mia. dollars på stoffet, inden først myndighederne i januar forbød nye patienter at tage det. Derefter trak Eli Lilly det selv fra markedet i april. Det virkede simpelthen ikke.

Nummer 5 på listen er selskaberne Tetraphase og Achaogen, som mente, de i eravacycline havde fundet en type antibiotika, der kunne nå et salg på op til 700 mio. dollars om året. Det kunne det ikke. Aktien toppede i 3 dollar per styk sidste år og handles nu til omkring 40 cent.

Sjettepladsen går til Eli Lilly - igen - i et partnerskab med Pfizer. Sammen forsøger de at lancere tanezumab som et gigtpræparat, og officielt har de ikke givet op. Men ifølge Endpoints skal der betydeligt flere lovende data på bordet, end de hidtil har leveret..

Allergan sætter sig på syvendepladsen med et antidepressiv, rapastinel. Det var ellers nået helt frem til fase-3 forsøgene, hvor lægemidlerne testes i store patientgrupper. Fase 3 indikerer derfor også, at der er brugt rigtigt mange penge på at udvikle projektet. Men rapastinel virkede bare ikke, og det endte med, at Allergan, som især har tjent fedt på Botox, nu overtages af AbbVie.

På ottendepladsen ligger Forma Therapeutics, som var blevet opsnappet fem år tidligere af Celgene. Men i første halvår gennemførte man en kæmpe fyringsrunde blandt selskabets forskningspersonale, og det ligner en stor fiasko.

Næstsidstepladsen går til Gilead, der måtte droppe selonsertib, som skulle have virket mod leversygdommen Nash, også kaldet fedtlever. Endpointsnews mener, floppet er alvorligt, fordi det er Gileads andet store fase 3-fiasko.

Sidst på den lidet atraktive liste ligger Pfizer og Merck KGaV, som sammen har udviklet Bavencio, som faktisk blev godkendt som et lægemiddel mod nyrekræft. Men det ser ikke ud til at klare sig særligt godt i forhold til konkurrenterne.

Læs også