Fortsæt til indhold

Tysk cementgigant rammer over analytikernes skive

Erhverv
/ritzau/FINANS

Tyske Heidelbergcement, der er blandt verdens førende cementproducenter, kom godt ud af andet kvartal, hvor selskabets resultater for de fortsættende aktiviteter landede over analytikernes forventninger.

Det skriver Bloomberg News.

Koncernen kunne for perioden rapportere et resultat før afskrivninger og nedskrivninger på 1,05 mia. euro, hvor analytikerne til sammenligning havde ventet et resultat på 994,6 mio. euro.

I regnskabet skriver Heidelbergcement, at prisstigninger i alle divisioner hjalp væksten.

- Gode marginer i Asien såvel som i Vest- og Sydeuropa mere end kompenserede for den svagere forretning skabt af ugunstige vejrforhold i Nordamerika og Africa-Eastern Mediterranean Basin Group-område, siger cementgigantens administrerende direktør, Bernd Scheifele, i regnskabet.

Heidelbergcement fastholder forventningerne til helåret om en øget omsætning og ser resultatet af fortsættende aktiviteter stige med 3-9 pct.

Artiklens emner
HeidelbergCement