Erhverv

Efterspørgslen efter kvinder i bestyrelsen stiger

Lene Skole er adm. direktør i Lundbeckfonden og er en af de kvinder, der sidder i flere bestyrelser som bl.a. som næstformand for bestyrelsen i Lundbeck, Falck, ALK og Ørsted. Foto: Gregers Tycho

Ønsket om diversitet i bestyrelsen skubber antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de største danske virksomheder opad.

Men grundlaget for rekruttering halter bagefter, og det presser headhunterne, skriver Børsen.

Antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i 27 af de største danske børsnoterede selskaber er nået op på 30,4 pct.

Udviklingen skyldes blandt andet, at selskaberne går efter mere diversitet i sammensætningen af deres bestyrelser, da det giver flere nuancer i beslutningerne, vurderer Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og mangfoldighed i Dansk Industri.

Det er dog en udfordring for selskaberne at finde nok kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Det skyldes, at der fortsat er langt færre kvinder i de positioner, hvorfra bestyrelsesmedlemmerne rekrutteres. Kun 12,2 pct. af topchefer i danske virksomheder med over 50 ansatte er kvinder.

- Det er godt, at der er den her positive udvikling i de større børsnoterede selskaber. Men hvis vi skal have alle selskaber i Danmark med, så er vi er simpelthen nødt til at få fokus på, om der er nogle barrierer, som gør, at kvinderne ikke finder vej til topledelserne, siger Mette Fjord Sørensen.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også