Lego vinder på de andres film: »Jeg ku’ godt ønske mig, at lidt flere havde set ”Lego-Filmen 2”«
Avengers er blevet et nyt filmhit-tema for Lego, mens Legos egen film nummer to halter efter. De er gode til at bygge Lego-brandet, siger topchefen efter et halvår, hvor der også har været solidt træk i Legos traditionelle temaer.
To af Legos bedst sælgende temaer er filmrelaterede.
Det er Avengers, som lige nu er den mest sete film i USA, og det er Legos evindelige topsællert Star Wars, som er på vej med endnu en film senere i år.
De har dermed en stor del af æren for, at Lego i 1. halvår får hevet en vækst i omsætningen på 2 pct. hjem og en vækst i salget til forbrugerne på 5…

