• Opdateret 17/09/2019 kl. 18:35
Erhverv

Rejsegigant søger om amerikansk konkursbeskyttelse

Thomas Cook har søgt i ly for kreditorerne i et forsøg på at redde selskabet.

Artiklens øverste billede
Det 178 år gamle Thomas Cook er et af verdens ældste rejseselskaber med millioner af kunder. Foto: Clara Margais/picture-alliance/dpa/AP Images.

Den britiske rejsegigant Thomas Cook, der bl.a. ejer Spies, har søgt om konkursbeskyttelse under de amerikanske Chapter 15-regler. Det skriver nyhedsmediet Bloomberg.

Manøvren er et led i at få omstruktureret den store gæld, som i årevis har tynget Thomas Cook - og som truer med at vælte selskabet. Ved at søge om konkursbeskyttelse kan Thomas Cook foretage omstruktureringer, uden at kreditorerne kan sætte en stopper for det.

Ifølge dokumenter, som Thomas Cook-koncernen har sendt til den føderale konkursdomstol i New York, har selskabet allerede søgt om konkursbeskyttelse i Storbritannien - og nu altså også i USA.

Fredrik Henriksson, kommunikationsdirektør i Thomas Cook Northern Europe, siger til det norske medie E24, at begæringen om konkursbeskyttelse er en »standardprocedure« i en rekapitaliceringsproces, som selskabet er inde i.

»Dette har ingen konsekvenser for vores flyvninger,« siger han.

Thomas Cook er med sine 178 år et af verdens ældste og største rejseselskaber med millioner af kunder. Men selskabet har gennem længere tid kæmpet med en skrantende økonomi, høj gæld og færre gæster.

Derfor er Thomas Cook i gang med at udforme en storstilet redningsplan, som bl.a. går ud på, at det kinesiske konglomerat Fosun, der allerede er storaktionær, tilfører 3,7 mia. kr. i ny kapital.

Indskuddet betyder, at det kinesiske selskab, som bl.a. ejer hotelkoncernen Club Med, køber minimum 75 pct. af Thomas Cooks grupperejser og 25 pct. af dets flyselskab.

Derudover skal Thomas Cooks vigtigste banker og obligationsejere bidrage med lige så mange milliarder i ny kapital - samtidig med at de konverterer eksisterende gæld til aktier. Dermed vil de eje den resterende del af Thomas Cooks grupperejser og flyselskab.

Thomas Cook slæber rundt på en gæld på mere end 10 mia. kr. og har derfor bl.a. sat sine flyselskaber til salg i et forsøg på at skaffe likviditet. Thomas Cook-koncernen ejer flere flyselskaber, der både beskæftiger sig med ruteflyvning og charterrejser.

Ifølge en flyanalytiker er Thomas Cook presset på flere fronter. Bl.a. har usikkerheden om brexit påvirket rejselysten i Storbritannien, som er et vigtigt marked for Thomas Cook. Dertil kommer usikkerheden om højere oliepriser og frygten for en global recession, såfremt USA og Kina skulle ende i en fuldblods-handelskrig.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.