Erhverv

Søstrene Grene passerer milliarden: »Set i bakspejlet gik det måske lidt for stærkt«

Der er fart på Søstrene Grene, som har fordoblet antallet af butikker på fire år. Pres på overskuddet får nu den familieejede butikskæde til at tage foden fra speederen.

PR-foto.

Søstrene Grene er blevet til en milliardforretning.

Butikskædens toplinje voksede med 24 pct. til 1,1 mia. kr. i det skæve regnskabsår 2018/2019, efter at ledelsen har åbnet butikker i stribevis over de seneste år.

Alligevel er adm. direktør Mikkel Grene ikke helt tilfreds, skriver Børsen. Vokseværket har nemlig ædt sig ind på overskuddet, som er over halveret siden året før og lander nu på 49 mio. kr.

Blandt andet har udgifter til ekspansion, en digital transformation af kæden, valutasvingninger og et par dyre butikslukninger i Tyskland.

»Set i bakspejlet gik det måske lidt for stærkt,« siger Mikkel Grene til Børsen om den tyske ekspansion.

Med en overskudsgrad, som er faldet fra 8,7 pct. til 2,8 pct., står han »ikke med armene over hovedet«. Men set i lyset af, at Søtrene Grene befinder sig i en presset detailbranche og har investeret massivt, er han alligevel en smule stolt af resultatet.

Nu sænker Søstrene Grene imidlertid farten, hvad angår åbningen af nye butikker.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også