Erhverv

Den britiske rejsegigant Thomas Cook er kollapset

Thomas Cook, som blandt andet ejer Spies, er gået i betalingsstandsning med omkring 600.000 gæster på ferie.

Artiklens øverste billede
Det 178 år gamle Thomas Cook er et af verdens ældste rejseselskaber med millioner af kunder. Nu er det slut. Foto: Clara Margais/picture-alliance/dpa/AP Images.

Det store britiske rejseselskab Thomas Cooks 178 år lange historie er natten til mandag kommet til en afslutning.

Selskabet oplyser i en pressemeddelelse, at det er gået i betalingsstandsning med "omgående virkning". Thomas Cook har en gæld på 1,7 milliarder pund (14,4 milliarder kroner).

Den britiske luftfartsmyndighed Civil Aviation Authority (CAA) bekræfter, at Thomas Cook har indstillet driften. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

CAA tilføjer, at det vil samarbejde med den britiske regering om at få bragt selskabets over 150.000 britiske rejsende hjem i løbet af de næste to uger.

- Alle Thomas Cook-fly er aflyst, lyder det fra CAA.

Thomas Cook har aktuelt omkring 600.000 rejsende fordelt på destinationer over hele kloden.

- Jeg vil gerne undskylde over for vores millioner af kunder, tusindvis af ansatte, leverandører og samarbejdspartnere, som har støttet os i mange år, udtaler topchefen for Thomas Cook, Peter Fankhauser, i en meddelelse tidligt mandag morgen.

Selskabet, der i Danmark ejer Spies, har gennem længere tid været i økonomiske problemer. Det havde et akut behov for at få tilført et beløb svarende til cirka 1,4 milliarder danske kroner, hvis det skulle fortsætte driften.

Men forhandlinger mellem ledelsen og selskabets kreditorer og private investorer endte søndag uden resultat.

- For mig og resten af bestyrelsen er det med inderlig beklagelse, at det ikke lykkedes, siger Peter Fankhauser.

Ifølge Financial Times havde Thomas Cook også henvendt sig til den britiske regering i håb om at få økonomisk hjælp.

Men det ville regeringen ifølge udenrigsminister Dominic Raab ikke forpligte sig til.

- Medmindre det er af strategisk national interesse, går vi ikke systematisk ind med skatteborgernes penge, når virksomheder går ned, sagde udenrigsminister Dominic Raab søndag til BBC.

Han tilføjede, at der er lavet planer for at sørge for hjemtransport til de tusindvis af rejsende i tilfælde af, at Thomas Cook, som det nu er sket, indstiller driften.

Spies har sagt, at Thomas Cooks økonomiske problemer ikke skal vække bekymring hos deres rejsende.

Kommunikationschef hos Spies Lisbeth Nedergaard sagde inden betalingsstandsningen var en kendsgerning, at "man skal vide som rejsende, at Spies er et sundt selskab, og man er dækket af en rejseforsikring" i tilfælde af en konkurs.

Thomas Cook har næsten 22.000 medarbejdere. Heraf 9000 i Storbritannien.

Rejseselskabet, der betegnes som verdens ældste, stammer fra 1841, hvor det udbød togrejser.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.