Erhverv

Dansk industrifirma solgt i millionhandel

Den danske virksomhed Sax Lift A/S får ny ejer.

Sax Lift leverer løfteborde til både IKEA, Louis Vuitton, Daimler og Volkswagen. Nu er firmaet solgt.

Jes Linnet har været kun været adm. direktør i Sax Lift i godt et år. Nu skal han være medejer af den succesfulde virksomhed, som producerer løfteborde til europæiske produktionsvirksomheder - blandt andet Ikea, Louis Vuitton og Volkswagen.

Jes Linnet har købt Sax Lift sammen med kapitalfonden VækstPartner Kapital, der skyder et større tocifret millionbeløb i virksomheden og dermed bliver majoritetsejer.

Den eksakte salgspris er hemmelig.

Sælgeren af Sax Lift er Jan Knygle, der, siden han overtog virksomheden i 2015, har nydt stor succes som både ejer og adm. direktør. Sax Lift har i løbet af få år åbnet kontorer i 13 nye lande og fordoblet overskuddet, ligesom man forventer, at virksomhedens omsætning i 2019 overstiger 50 mio. kroner i 2019.

Sidste år havde Sax Lift et overskud på 8,8 mio. kr.

Med overtagelsen får VækstPartner Kapital en fod inden for døren i Sax Lifts bestyrelse, hvor Anders Tvegaard bliver den nye hovedejers repræsentant. Han er selvsagt glad for handlen.

»Jan og Jes har leveret imponerende værkstrater og samtidig drevet en profitabel forretning. For os som investorer er det desuden særdeles positivt, at den administrerende direktør ønsker at investere i virksomheden sammen med os,« siger Anders Tvegaard.

Jan Knygle er dog ikke helt ude af virksomheden efter salget. Den nu tidligere ejer beholder nemlig 20 pct. af aktierne i selskabet. Det passer ham godt, at han nu giver stafetten videre til VækstPartner Kapital og Jes Linnet.

»Jes har gjort det godt, siden han overtog ansvaret som direktør fra mig sidste år, og jeg er tryg ved, at han i samarbejde med VækstPartner Kapital vil blive en god medejer af Sax Lift. Jeg betragter det som en stor styrke, at vi nu får en kapitalstærk ejer med ombord,« siger Jan Knygle.

Sax Lift A/S har hovedkontor i Vejen og har i dag knap 25 medarbejdere ansat.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også