• Opdateret 26/09/2019 kl. 00:37
Erhverv

Skattestyrelsen afviser beskyldninger om talfusk

Skattestyrelsen afviser flere mediers udlægning af et omdiskuteret forlig med 61 amerikanske pensionsplaner.

Artiklens øverste billede
Foto: Polfoto.

Skattestyrelsen mener, at flere medier bringer urigtige oplysninger og beskyldninger om talfusk i forbindelse med Skattestyrelsens forlig med 61 amerikanske pensionsplaner.

Politiken og TV 2 har sammen med tyske Süddeutsche Zeitung og det belgiske magasin Knack fået fat i den 51 siders hemmeligstemplede forligsaftale, og i TV 2-programmet Operation X, som sendes onsdag og torsdag, fremgår det bl.a., at bagmænd i den meget omtalte sag om svindel med dansk udbytteskat har fået lov til at trække milliarder fra i det forlig, som de har indgået med Skattestyrelsen.

Det hævdes at være sket i forbindelse med det forlig om tilbagebetaling af 1,6 mia. kr., som er indgået med Skattestyrelsen den 29. maj i år. Skattestyrelsen afviser imidlertid i en pressemeddelelse natten til torsdag, at dette skulle være tilfældet og slår endvidere fast, at det ikke er korrekt, at et vilkår om straffrihed er blevet tilbudt som led i forligsforhandlingerne.

"Der er ikke med dette tv-program kommet oplysninger frem, som er nye for os. Vi har ad flere omgange forklaret bl.a. TV 2, hvordan dette – ret komplicerede – forlig er sat sammen. Det lader dog ikke til, at det er lykkes. Måske fordi vi i vores kommunikation er nødt til at overholde både vores tavshedspligt og den fortrolighed, som forliget er bygget på," siger direktør i Skattestyrelsen Merete Agergaard.

Skattestyrelsen afviser nærmere bestemt, at forligsparterne har tilbagesøgt ca. 4,1 mia. kr. og påstanden om, at der dermed er givet en rabat svarende til ca. 2,5 mia. kr. Det samlede refusionsbeløb for de 61 pensionsplaner mv. er ca. 2,9 mia. kr., oplyser Skattestyrelsen.

"Vi har selvfølgelig ikke oplyst forkerte tal. Det beløb, som de 61 amerikanske pensionsplaner, der er omfattet af forliget, samlet har søgt om i udbytteskatterefusion, er ikke ca. 4,1 mia. kr., men ca. 2,9 mia. kr. Forliget går ud på, at den del, som de enkelte forligsparter – direkte eller indirekte – har modtaget heraf, skal betales tilbage. Krone for krone," siger fagdirektør i Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, Steen Bechmann Jacobsen og tilføjer:

"Påstanden fra bl.a. TV 2 om, at disse 19 pensionsplaner er del af forliget, og at den samlede refusionssum dermed skulle være ca. 4,1 mia. kr., er forkert. Som sagt er vi i gang med at stævne pensionsplanerne og øvrige parter, der har været involveret i at tilbagesøge beløb via disse pensionsplaner. Fem af de 19 planer er allerede stævnet. Hvis de var forligsparter, havde vi jo ikke stævnet dem."

Forliget er ifølge Skattestyrelsen udtryk for, at den har indvilliget i at standse retsforfølgningen mod kun disse forligsparter mod at få tilbagebetalt de 1,6 mia. kr., som de har modtaget, samt forligsparternes opfyldelse af de øvrige forpligtelser om samarbejde mv., der følger af forliget, og som styrker Skattestyrelsens muligheder for at retsforfølge de øvrige aktører i sagen for restbeløbet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.