Peter Simonsen, født 1991, er nyhedsredaktør på Finans. Han er uddannet ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og har været tilknyttet adskillige af Jyllands-Postens redaktioner, først som praktikant og senere som journalist på Finans, hvor han primært skrev om virksomheder og iværksætteri.
Peter er tidligere elitesportsudøver i den ædle disciplin badminton, men nøjes i dag med lange løbeture i området omkring Egå, hvor han bor. Som indfødt nordjyde ved Peter, hvad det vil sige at holde begge ben på jorden, dog med undtagelse af når AaB vinder i fodbold. Da er humøret højt – og selvtilfredsheden ligeså.
Som registreret bruger kan du gemme artiklen til senere læsning.
Krisen er total i landets største musikkæde, 4Sound, der tidligere på året blev tvunget til at lukke butikker og skille sig af med medarbejdere i et forsøg på at redde forretningen.
Ejeren af den danske kæde, norske Music Retail Holding, har torsdag begæret sig konkurs. Det skriver Dagens Næringsliv.
»Vi har i dag afleveret en konkursbegæring for selskaberne Music Retail Holding og Music Retail Norway,« siger direktør Anders Endertorp til det norske medie.
4Sound har i årevis kæmpet med økonomien både herhjemme og i Norge. Den danske del af forretningen har på fem år sat 40 mio. kr. til, hvilket tidligere på året fik den norske ejer til at gribe ind og kræve samtlige butikker - på nær én i København - lukket.
Også den norske del af 4Sound har kørt med betydelige underskud. Situationen er så kritisk, at selskabet brød sine lånebetingelser, og den største långiver, Nordea, ville ikke længere forlænge 4Sounds kredit.
»Derfor har vi begæret selskaberne illikvide. Det er hovedårsagen til konkursen,« siger Anders Endertorp til Dagens Næringsliv.
Om konkursbegæringen betyder, at 4Sound nu helt lukker i Danmark er endnu uvist. Finans forsøger at få en kommentar.
4Sound sælger indspilningsstudier, trommer, guitarer, keyboards og andet til musikentusiaster. Kæden blev stiftet i 1973.
Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.