Erhverv

Ericsson overrasker og opjusterer forventningerne til 2020

I regnskabet, der er offentliggjort torsdag morgen, løfter Ericsson forventningerne til 2020. Foto: Imaginechina via AP

Svenske Ericsson omsatte i årets tredje kvartal for 57,1 mia. svenske kr., og det var mere, end analytikerne havde ventet. Til sammenligning havde analytikerne ventet en omsætning i perioden på 56,51 mia. svenske kr. ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Det var specielt salget af 4G og 5G services på det Nordamerikanske og Nordøstasiatiske marked, der drev omsætningen op, og selskabet så en omsætningsvækst på henholdsvis 27 pct. og 10 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, lyder det i regnskabet.

- Vi ser fortsat et stærkt momentum i vores forretning baseret på strategien om at øge vores investeringer i teknologisk lederskab, herunder 5G, siger administrerende direktør Börje Ekholm i regnskabet.

På samme tid kunne Ericsson fremvise et justeret driftsresultat for perioden på 6,5 mia. svenske kr.

I regnskabet, der er offentliggjort torsdag morgen, løfter Ericsson forventningerne til 2020. Selskabet ser nu et salg for året mellem 230-240 mia. svenske kr. mod en tidligere forventning i niveauet 210-220 mia. svenske kr.

Investorerne kvitterer med at sende aktien op med 5,8 pct. til 88,64 svenske kr. fra handelsstart torsdag.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også