Erhverv

Norsk selskab bag flaskeautomater belønnes stort for regnskab

Tomra overgik analytiskernes estimater. Foto: Joachim Adrian

Norske Tomra, der blandt andet fremstiller de flaskeautomater, man kender fra supermarkederne, er kommet flyvende fra start på ugens første handelsdag.

Det sker, efter at selskabet forud for børsens åbning har præsenteret finansielle resultater for tredje kvartal, som slog analytikernes estimater.

For perioden kunne Tomra fremvise et resultat af den primære drift (EBIT) på 364 mio. norske kr. - svarende til 266 mio. danske kr.

Til sammenligning havde analytikerne i gennemsnit ventet et driftsresultat på 339,7 mio. norske kr.

Resultatet blev hentet ud af en omsætning på 2,38 mia. norske kr., hvor analytikerne på den post havde ventet 2,35 mia. norske kr.

I regnskabet for tredje kvartal fremhæver den norske producent af flaskeautomater, at det blandt andet på det australske marked har set "betydelig vækst" over det seneste år i både omsætning og profit.

Tomra-aktien stiger mandag formiddag 12,2 pct. til 243,40 norske kr. på børsen i Oslo.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også