Fortsæt til indhold

FLS og Rio Tinto indgår global rammeaftale om stationært udstyr

Danske FLSmidth har landet en stor aftale med en stor international spiller i minebranchen.

Erhverv
/ritzau/FINANS

FLSmidth har indgået en rammeaftale om mulig levering af stationært udstyr til minekæmpen Rio Tinto.

Det oplyser det danske selskab fredag morgen i en meddelelse til fondsbørsen.

FLSmidth er den første leverandør af stationært udstyr, der indgår en globale rammeaftale med Rio Tinto.

Aftalen løber i fem år fra november 2019 - og altså til slutningen af 2024.

Den nye aftale er helt i tråd med den danske ingeniørkoncerns strategi om at udvikle tættere samarbejde med førende aktører i minesektoren og på den måde hjælpe dem med at øge produktiviteten.

- Den globale rammeaftale mellem Rio Tinto og FLSmidth danner rammen for et vigtigt samarbejde, og vi vurderer, at den vil bære væsentlige, langsigtede fordele med sig for begge parter – med andre ord en ægte win-win-situation, siger Peter Flanagan, der er chef for nøglekunder og råvareområdet hos FLSmidth, i meddelelsen.

Artiklens emner
FLSmidth
Rio Tinto