Christiansborg åbner for at sende millioner til Skyclean: »Potentialet virker ekstremt spændende«

Man kan nemt løbe hovedet mod en mur, hvis man som privat opfinder spørger staten om 400 mio. kr. til at demonstrere sin egen opfindelse.

Ikke desto mindre er det netop det, som manden bag Skyclean, Henrik Stiesdal, gør.

Skyclean-teknologien kan potentielt halvere landbrugets CO₂-udslip og omdanne halm og fiberfraktioner fra gylle til klimaneutralt flybrændstof. Noget, som flere forskere allerede har bakket op.

Men hvis Skyclean skal videre fra forskningslaboratoriet og ud på et spirende milliardmarked for klimaneutrale energikilder, skal der rejses mindst 400 mio. kr. til et demonstrationsanlæg.

»Jeg mener, at staten er den mest oplagte finansieringskilde til dette projekt. Dels fordi det stadig er på forsknings- og udviklingsstadiet, og dels fordi Danmark som land vil blive den største vinder, hvis Skyclean bliver en kommerciel teknologi,« siger Henrik Stiesdal.

Men når man spørger om 400 mio. kr., er der ikke længere bare tale om en forskningsbevilling.

»Med tanke på at de grønne ambitioner er meget høje i den nye regering og blandt støttepartierne, kunne det være oplagt at bringe Skyclean ind i finanslovsforhandlingerne,« siger Stiesdal.

Men partierne, der lige nu forhandler finanslov, er knapt så overbeviste om, at Skyclean skal på finansloven.

Til gengæld er flere partier åbne for at bevilge statslige midler på andre måder. Så måske er Henrik Stiesdals drøm ikke helt utopisk endda.

Inde på Christiansborgs gange har partierne nemlig fået øjnene op for Skyclean og ikke mindst teknologiens klimapotentiale.

Hvis Skyclean bliver bredt ud til hele det danske landbrug, ville det ifølge beregningerne kunne halvere landbrugets CO₂-udledning, hvilket vil svare til ca. 10 pct. af Danmarks samlede udledning.

» Landbruget er en af de sektorer, som skal bidrage til klimamålsætningen, og derfor skal staten også hjælpe landbruget på vej med økonomisk støtte til nye teknologier som denne,« siger Thomas Danielsen, klimaordfører i Venstre.

»Vi kan ikke tillade os at hænge i bremsen, så derfor skal der hurtigst muligt afsættes en økonomisk ramme til at medfinansiere de nye teknologer og virkemidler, der kan bidrage til klimamålsætningen,« siger han.

Et bredt flertal i Folketinget - lige fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten - har tilsluttet sig et klimamål om at nedbringe udledningen af klimagasser med 70 pct. i 2030.

Men flere af landets førende klimaforskere har slået fast, at klimamålet på ingen måde kan indfries uden nye teknologier, som vi ikke kender i dag - f.eks. Skyclean.

Derfor er man også klar til at bevilge penge til Skyclean hos Dansk Folkeparti.

»Når potentialet i Skyclean er så åbenlyst, er vi klar til at støtte projektet med statslige midler. Men forudsætningen er, at der også kommer privat kapital på banen. Ellers bliver det et statsligt projekt, og det er ikke hensigten,« siger partiets klimaordfører, Morten Messerschmidt.

Han peger samtidig på andre metoder til at gøre Skyclean interessant for private investorer. En central del af Skyclean er nemlig, at de olier og gasser, som opstår af pyrolysen af halm og gylle, skal omdannes til klimaneutralt flybrændstof.

»Hvis man fra politisk side stiller krav til flybranchens brug af klimaneutralt brændstof, vil vi kunne stimulere et marked for Skyclean. For når vi støtter udviklingen af Skyclean økonomisk, skal vi først sikre, at der er et kommercielt grundlag på den anden side,« siger Morten Messerschmidt.

Et lignende forslag har allerede været på bordet hos De Radikale, som i disse uger sidder med om bordet i finanslovsforhandlingerne. Her vil man pålægge flyselskaberne en flyafgift, som man har gjort i flere nabolande.

»Vi tror ikke, at færre vil flyve i fremtiden, så vi bliver nødt til at tvinge flyselskaberne til at flyve mere klimavenligt. Her virker Skyclean som en oplagt teknologi, som kan slå to fluer med ét smæk ved at gøre både landbruget og flybranchen mere klimavenlige,« siger Ida Auken, klimaordfører hos De Radikale.

Hun er ligesom de andre partier åbne for at bevilge penge til Skyclean.

»Men jeg kan jo ikke love 400 mio. kr. over telefonen en tirsdag eftermiddag. Jeg tænker, at 400 mio. kr. er meget, og måske også for meget, hvis staten skal finansiere det alene,« siger Ida Auken.

Der er ikke meget, som tyder på, at Skyclean kommer på finansloven. Men til gengæld er der afsat en milliard kroner til klimarelateret forskning i regeringens finanslovsudspil.

.

De Radikale har endda bragt yderligere 800 mio. kr. til forskningspuljen ind til forhandlingsbordet i Finansministeriet.

Hos Socialdemokratiet står Skyclean også på lystavlen, men man er ikke lige så fast besluttet på at bevilge statslige midler til projektet som i den blå lejr.

»Mange af de lavthængende frugter i den grønne omstilling er allerede plukket, og vi har brug for at komme videre med løsninger, der kan nedbringe emissioner i de sektorer, hvor udfordringerne er størst. Jeg er ingen ekspert, men for mig at se er Skyclean netop den type visionære projekter, vi har brug for,« siger Anne Paulin, klimaordfører for Socialdemokratiet.

Skyclean kan umiddelbart virke som et mirakelmiddel for landbruget, som med en CO₂-udledning på en femtedel af Danmarks samlede udledning er en af de store klimasyndere. Men selv om partierne kan finde nogenlunde fælles fodslag i forhold til Skyclean, så er uenigheden stadig stor, når det gælder landbrugets klimaomstilling.

»Man må ikke bruge nye teknologier som en sovepude for den store omstilling, som landbruget skal igennem. Vi mener stadig, at kødproduktionen skal nedbringes, og at landbrugsjorde skal udtages af produktionen,« siger Ida Auken (R).

Derimod er holdningen blandt de borgerlige partier, at teknologier som Skyclean vil spille en langt mere central rolle i landbrugets klimaindsats.

»Vi kommer ikke til at lave tiltag, som ødelægger landmændenes forretning. Man skal omstille landbruget på en smart måde med teknologier som Skyclean og ikke ved vride armen om på et presset erhverv,« siger Morten Messerschmidt.

Holdet af forskere fra DTU og Aarhus Universitet mangler den sidste forskning, før Skyclean er klar til at blive afprøvet på et specielt pyrolyseanlæg, som vil koste de omtalte 400 mio. kr. at bygge.

Den sidste forskning handler bl.a. om at udelukke, at Skyclean kan have nogle miljømæssige konsekvenser.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.