Erhverv

Michelin-restaurants overskud svinder ind

Formel B fik sin første Michelin-stjerne i 2004. Nu har restauranten haft sit laveste overskud i 10 år.

Formel B i København er én af Danmarks bedste restauranter. Foto: Torben Stroyer

Formel B har i mange år været én af de få undtagelser blandt danske toprestauranter. En Michelin-restaurant der faktisk gav overskud år efter år.

Sådan er det stadig for Formel B. Men et nyt regnskab fra selskabet bag restauranten afslører, at overskuddet nu er på sit laveste i 10 år.

I 2018/2019 havde Formel B et overskud efter skat på knap 300.000 kr. Det er et fald på 44 pct. i forhold til året forinden og langt fra de millionoverskud, som Formel B har været vant til.

Bruttofortjenesten i Formel B er ellers på sit højeste nogensinde. Men en stigning på 18 pct. i personaleomkostningerne trækker resultatet ned for Michelin-restauranten, der i løbet af året er gået fra 21 til 22 fuldtidsansatte.

»Årets resultat anses for tilfredsstillende,« står der i ledelsesberetningen i Formel B’s nye regnskab.

Formel B ligger på Frederiksberg i København. Restauranten blev grundlagt af Henrik Boserup, Christian Ryge og Claus Jørgensen i 1997.

Siden 2003 har Formel B været drevet af Kristian Arpe-Møller og Rune Jochumsen, som var i begyndelsen af 20’erne, da de overtog restauranten.

De ejer og driver stadig Formel B, som siden 2004 har haft en Michelin-stjerne.

Succesen med Formel B gav Kristian Arpe-Møller og Rune Jochumsen mod på mere, og siden 2008 er der kommet restauranterne Sletten, Uformel og Palægade ind under paletten.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også