Alchemist bliver betegnet som verdens vildeste restaurant. Som et af de første spisesteder herhjemme gør restauranten brug af 3D-printet mad.
Prøv FINANS til virksomheden i 4 uger
Barsk spareplan til 4 mia. kr.: Niels Smedegaard skærer dybt for at sikre Norwegian overlevelse
Det økonomisk udfordrede norske lavprisselskab slipper speederen og slår bak. 10 pct. af sæderne skæres væk for at lukke hullet i pengekassen. Uret tikker, siger bestyrelsesformand Niels Smedegaard.
Jens Erik Rasmussen, f. 1957, er journalist i Finans’ trendgruppe, som går i dybden med de vigtigste erhvervstendenser fra ind- og udland. Han er udannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har det meste af arbejdslivet beskæftiget sig med stort set alle dele af erhvervslivet.
Han kom til Jyllands-Postens erhvervsredaktion i 1995, hvor han har været siden – dog afbrudt af knap 2 år fra 2004 til 2006 som avisens korrespondent i Asien med udgangspunkt i Kuala Lumpur i Malaysia.
Jens Erik er glad for havvand. Han bader i det salte vand hele året og håber altid på en rigtig isvinter. Ofte rejser han dog til varme eller fjerne rejsemål, hvor vandtemperaturen er noget højere. Gerne til favoritdestinationen Bali.
Som registreret bruger kan du gemme artiklen til senere læsning.
Norwegian træder hårdt på bremsen i kampen for at overleve.
Efter 10 år med voldsom vækst skærer det norske lavprisselskab dybt i trafikprogrammet. Ruter lukkes, baser nedlægges, og i 2020 kommer der 10 pct. færre sæder til salg. I vinterperioden med lavsæson reduceres kapaciteten med hele 20 pct.
»Det er en svær opgave. Der skal tages hårdt fat, og det bliver en barsk turnaround. Men der er ingen vej uden om, for Norwegian har været for tæt på kanten. Uret tikker, og vi er simpelthen nødt til igen at tjene penge,« siger Niels Smedegaard, bestyrelsesformand i Norwegian.
Uret tikker, og vi er simpelthen nødt til at igen at tjene penge.
Niels Smedegaard, bestyrelsesformand i Norwegian.
Han understreger, at Norwegians problemer ikke er løst på seks måneder. Det vil tage lang tid at vende forretningen, og i den periode er der ikke plads til vækst.
»Det tager to år eller mere at få det fulde potentiale ud af de besparelser, effektiviseringer og forbedringer, vi sætter i gang,« siger Niels Smedegaard.
Norwegian har de seneste år tabt 6,5 mia. norske kr., og selskabet har på 20 måneder været nødt til at gennemføre tre kapitalforhøjelser for at kunne flyve videre.
Niels Smedegaard overtog formandsposten i Norwegian i maj og har siden haft travlt med at øge kapitalberedskabet i selskabet, som i perioder har været papirtyndt.
»Der har været en del uro, så på den korte bane har det primære fokus været at skabe ro finansielt. Vi har fået udskudt tilbagebetaling af lån, solgt aktier i Bank Norwegian og gennemført en kapitalforhøjelse. Vi har fået 2,5 mia. norske kr. i kassen, og dermed har vi købt os den tid, der skal til for at gennemføre vores turnaround,« siger Niels Smedegaard.
Dermed har vi købt os den tid, der skal til for at gennemføre vores turnaround.
Niels Smedegaard, bestyrelsesformand i Norwegian.
Han tilføjer, at bestyrelsen og ledelsen med støtte fra et konsulenthus har stillet en diagnose efter at have finkæmmet forretningen.
»Sammen har vi lavet en plan, så vi ved udgangen af 2021 har gennemført besparelser og effektiviseringer for 4 mia. norske kr.«
Niels Smedegaard ønsker ikke at gå i detaljer om, hvor Norwegian vil nedlægge ruter og skære i kapaciteten, men både de korte ruter og de oversøiske ruter vil blive berørt.
I Danmark havde Norwegian 187.000 færre passagerer i Københavns Lufthavn i tredje kvartal i år. Norwegian havde sidste år knap 6 mio. passagerer i Københavns Lufthavn og er det næststørste flyselskab i lufthavnen efter SAS. Det svarer til en andel på 18 pct.
Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er det en vanskelig turnaround for Norwegian.
»Det er usædvanlig svært at nedbringe omkostningerne, når et selskab krymper. Medicinen er rigtig, men det er ikke en mirakelkur,« siger Jacob Pedersen.
Det er usædvanlig svært at nedbringe omkostningerne, når et selskab krymper.
Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.
Niels Smedegaard erkender vanskelighederne.
»Flyvningerne stopper straks, men omkostningerne forsvinder ikke lige så hurtigt. Der er bare ingen vej uden om, for vi kan ikke flyve tabsgivende ruter. Vi må være hårde og stille fly i garagen, hvis det er det, der skal til,« siger han.
Norwegians nedskæringer er en klar konkurrencefordel for SAS, der får flere passagerer og højere billetpriser, men det optager ikke Niels Smedegaard.
»Det er ikke noget, vi mister søvn over. Vi er nødt til at fokusere på lønsomhed frem for vækst. Når vi om nogle år igen har bevist, at vi kan tjene, kan vi begynde at vokse igen,« konstaterer han.
Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.