Erhverv

Ekspertpanel kritiserer Danmark for at spilde værdifuld viden på gulvet

Danmark får ikke nok ud af sin offentligt finansierede forskning, fordi politikerne ikke forfølger en samlet innovationsstrategi, lyder konklusionen i en international rapport.

Artiklens øverste billede
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (th.) modtager mandag 10 anbefalinger til at forbedre Danmarks innovationsevne. Her ses hun sammen med statsminister Mette Frederiksen ved Folketingets åbning. Foto: Jens Dresling

Danmark mangler strategisk retning og spilder derfor værdifuld viden på gulvet i stedet for at omsætte den til succesfulde forretninger.

Sådan lyder hovedkonklusionen i en 120 sider lang rapport om den danske innovationsevne, som et internationalt panel af eksperter mandag afleverer til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Panelet blev nedsat i 2018 af den forrige regering og har fået til opgave at vurdere, hvordan vores politikere med afsæt i konkrete udenlandske eksempler kan tilpasse den danske indsats for videnbaseret innovation.

Det har ført til 10 anbefalinger og en kraftig opfordring til regeringen om at satse mere målrettet i stedet for at sprede den offentlige forskning og investering alt for meget.

»På trods af mange individuelle strategier og handleplaner mangler Danmark lige nu en overordnet strategi, hvilket begrænser landets evne til at skabe systemiske effekter,« skriver ekspertpanelet anført af cheføkonom Christian Ketels fra konsultenhuset Boston Consulting Group.

Rapporten peger på, at Danmarks investering i offentligt finansieret forskning på mere end 20 mia. kr. om året slet ikke har ført til kommercielle resultater i samme omfang. At vores innovative produkter ikke tegner sig for en høj nok andel af det samlede salg. Og at vi ikke har forbedret vores innovationsevne de seneste år i nævneværdig grad.

Derfor bør Christiansborg tage ved lære af vores nabolande, der har langt mere fokuserede innovationsstrategier. Finland udvider sin force inden for it, Tyskland bruger sin tunge industri til at afprøve nye idéer, mens Irland slår sig op som et mødested for multinationale selskaber.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen foreslår, at den grønne omstilling bliver overliggeren for Danmarks innovationsstrategi fremover.

»Et samlet Folketing har netop øremærket 1,5 mia. kr. til grøn forskning og udvikling. Det er første skridt. Nu sætter jeg mig i spidsen for det videre arbejde med at se på, hvordan forsknings- og innovationssystemet kan indrettes bedst muligt,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Landets største erhvervsorganisation, DI, bakker op om en samlet innovationsstrategi.

»Det var også grundtanken med globaliseringsstrategien i 2000’erne, men ad åre er retningen blevet lidt diffus,« forklarer Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef i DI.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.