Alchemist bliver betegnet som verdens vildeste restaurant. Som et af de første spisesteder herhjemme gør restauranten brug af 3D-printet mad.
Prøv FINANS til virksomheden i 4 uger
Kontorudlejer har underskud på 94 mio. kr. - om dagen
Kontorudlejningskoncernen Wework havde for kort tid siden kurs mod en gylden børsnotering. De planer kuldsejlede, topchefen blev fyret, og nu viser det sig, at Wework det seneste kvartal har tabt 8,5 mia. kr.
Lars Attrup, f. 1969, er erhvervsreporter på Finans. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1997 og har siden da været ansat som skrivende reporter på Morgenavisen Jyllands-Posten. I de første år var Lars knyttet til avisens Indlandsredaktion og var ansvarlig for blandt andet bladets dækning af kommunalstof.
Siden 2000 har han været en del af holdet på Jyllands-Postens Erhvervsredaktion. Her har Lars gennem mange år dækket landbruget og fødevareindustrien og emner, der er relateret til disse brancher. Herunder: globale fødevarekriser, råvarebørser, miljø, grøn energi samt EU’s landbrugs- miljø- og energipolitik.
Lars har adskillige gange rejst kloden rundt med rygsæk.
Som registreret bruger kan du gemme artiklen til senere læsning.
Den kriseramte kontorudlejningsgigant Wework har haft et underskud på 8,5 mia. kr. i tredje kvartal - det svarer til et tab på 94 mio. kr. om dagen.
Der er tale om en voldsom stigning i underskuddet, som i samme periode 2018 udgjorde 3,3 mia. kr.
Det skriver CNN, som er i besiddelse af et regnskab, som angiveligt blev præsenteret for kreditorerne onsdag.
Det gigantiske underskud skal ses i lyset af, at Wework i tredje kvartal fordoblede omsætningen, men kun til 6,3 mia. kr.
Wework lever af at langtidsleje kontorbygninger, istandsætte dem og leje dem ud i kortere perioder. Wework har mere end 500 kontorhoteller i 111 byer i 29 lande. Det var planen, at selskabet skulle på børsen i år, og der var udsigt til en kæmpe jackpot til ejerne, da selskabet tidligere har været vurderet til op mod 50 mia. dollars.
Planerne blev dog sat i bero og værdiansættelsen skruet voldsomt ned, da det viste sig, at investorerne ikke var synderligt interesserede i at købe aktier i Wework. Børsprospektet gav tilmed anledning til at selskabet og stifteren Adam Neumann nærmest blev latterliggjort. Tallene vi det aktuelle kvartalsregnskab viser, at investorernes skepsis tilsyneladende var velbegrundet.
Siden er Adam Neumann trådt tilbage og har accepteret at lade storaktionæren Softbank overtage kontrollen med selskabet. Den manøvre har dog kun forstærket kritikken, da det har vist sig, at Neumann fik en fratrædelsespakke på 12 mia. kr. med sig, da han forlod virksomheden. Småaktionærer har nu sagsøgt Neumann og Softbank, som anklages for at misbruge deres dominerende position i selskabet.
Efter en kapitalindsprøjtning på 35 mia. kr. ejer Softbank 80 pct. af Wework. Banken har indsat en ny ledelse i Wework, som nu er i gang med at lukke tabsgivende dele af forretningen og fyre en betydelig del af medarbejderne.
Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.