Chemometec har fundet ny topchef
/ritzau/
Selskabet Chemometec, der udvikler forskellige produkter til brug i laboratorier, har søndag aften sat navn på en ny topchef.
Det sker, efter at selskabet fredag eftermiddag pludseligt varslede en ændring i ledelsen, hvor en ny direktør ventedes at kunne tiltræde snarest muligt.
Ny topchef er Steen Søndergaard, der afløser Michael Eising. I en meddelelse til fondsbørsen forklarer Chemometec, at det var Michael Eisings bopæl i Monaco, der var udslagsgivende for afskeden med ham.


