Erhverv

Danskerne sender milliarder af kroner til udenlandske webshops

Danskerne bruger rekordmange penge på nettet, og en tredjedel af disse penge ender i udlandet, viser en ny analyse.

Danskere handler mere og mere på nettet i forhold til for blot 10 år siden. Foto: Thomas Borberg

Danskerne handlere mere og mere på nettet - det er efterhånden en kendt melodi.
En nye undersøgelse fra Dansk Erhverv spår endda, at vi ved udgangen af 2019 slår rekord i antal milliarder brugt på nethandel. Og en tredjedel af disse penge går ikke til danske butikker, men til udenlandske.

146 mia. kr. Så mange penge forventer Dansk Erhverv, at danskerne har brugt på onlinehandel, når året er omme. Det er 13 pct. mere end vi brugte sidste år, så kurven fortsætter altså opad.

Det er bare kun lige lidt over halvdelen af vores køb, som vi gør på danske websider. Ifølge undersøgelsen vil danskerne have brugt i omegnen af 48 mia. kr. på udenlandske webshops i 2019 mod 98 mia. kr. på danske onlinesider.

Og det skyldes flere forskellige ting, forklarer Dansk Erhvervs’ markedsdirektør, Henrik Hyltoft.

Først og fremmest hænger efterspørgslen sammen med sortimentet. De udenlandske webshops kan i høj grad tilbyde noget, som ikke er at finde i de danske. Dernæst spiller prisen også ind. Mange udenlandske webshops ligger naturligvis ikke under for den danske moms og kan derfor tilbyde varer til lavere priser.

»Vi er generelt kritiske over for sider som Wish, der er billige, men ikke lever op til hverken EU-regler eller danske standarder og krav,« siger han.

Også erhvervsminister Simon Kollerup har tidligere været ude at advare mod at handle på platforme som Wish. Sikkerhedsstyrelsen testede nemlig 22 produkter fra billige udenlandske sider, hvoraf 21 af dem havde alvorlige fejl, beretter Ritzau om.

»Det betyder konkret, at børn kan blive kvalt i legetøjet, og at produkter som mobilopladere og julelyskæder kan give stød eller bryde i brand,« siger Simon Kollerup.

Henrik Hyltoft forklarer, at Dansk Erhverv ikke er lige så kritisk anlagte over for udenlandske websider generelt som f.eks. Zalando. De levere produkter, som danskerne ikke nødvendigvis kan finde på danske webshops, men inden for reglerne.

Alligevel kæmper Dansk Erhverv for at få EU-kommisionen til at gøre noget ved de udenlandske platforme, så de danske platforme og hjemmesider kan blive mere konkurrencedygtige.

»Det er helt afgørende, at alle salg til danske forbrugere bliver underlagt samme regulering, som eks. dansk moms, så der bliver fair og lige konkurrencevilkår for danske webshops til at konkurrere med de udenlandske,« siger Henrik Hyltoft.

Ifølge analysen forventes indlandshandel alligevel at stige en lille smule i forhold til udlandshandel - nemlig fra at udgøre 66 pct. af den samlede nethandel til at udgøre 67 pct.

BRANCHENYT
Læs også