Erhverv

Kasi-Jesper skylder over 100 mio. kr.

Kreditorer har rejst krav på mere end 100 mio. kr. i Kasi ApS' konkursbo. Fodboldklubben Brøndby IF, håndboldklubben Rhein-Neckar Löwen og Gældsstyrelsen har flest penge til gode.

Artiklens øverste billede
Erhvervsmanden Jesper Nielsens konkursramte selskab Kasi ApS har en gæld på over 100 mio. kr. Foto: Niels Hougaard

Konkursboet efter selskabet, der gjorde Kasi-Jesper landskendt, skylder næsten 118 mio. kr.

Heraf stammer 104 mio. kr. fra kreditorer, der er lovet en andel i Kasi-familiens mulige earn out-betaling i den verserende milliardstrid mod smykkeselskabet Pandora.

Det fremgår af en ny redegørelse i konkursboet efter Kasi ApS, som Finans er i besiddelse af.

Kurator Boris Frederiksen fra Advokatfirmaet Poul Schmith oplyser, at den »langt overvejende del af kreditorerne« er fodboldklubben Brøndby IF, den tyske håndboldklub Rhein-Neckar Löwen og Gældsstyrelsen.

Alle har fået såkaldt transport i Kasi ApS’ potentielle earn out-betaling, der formentligt i 2020 falder dom omkring i voldgiftssagen mod Pandora.

En earn out-betaling, der ifølge den nye redegørelse fortsat er forbundet med »betydelig usikkerhed«, hvorfor værdien af earn out-betalingen foreløbigt er sat til 1 kr.

Det er ellers earn out-betalingen, kreditorerne skal hænge deres hat på, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at få deres tilgodehavende betalt.

For i øjeblikket er der kun fundet aktiver for 264.000 kr., som kan komme til fordeling blandt kreditorerne, viser redegørelsen fra Boris Frederiksen.

Han har dog krævet 16,4 mio. kr. tilbagebetalt til Kasi ApS’ konkursbo fra Amazing Jewelry ApS, familiens seneste smykkesatsning.

13,8 mio. kr. af dette krav stammer fra Kasi-Jespers salg af andele i den mulige milliardgevinst fra Pandora. Penge som blev indbetalt til Kasi ApS og derefter overført til Amazing Jewelry ApS.

»Pengene er, som du kan se, blevet ”trukket ud” af Kasi forud for konkursen – derfor kravet. Baseret på indholdet af salgsaftalerne kan de bedst sammenlignes med et væddemål, hvor udbetaling kun sker, hvis bestemte betingelser indtræder,« skriver Boris Frederiksen i en uddybende kommentar til redegørelsen.

Han understreger, at ”investorerne” i den mulige earn out-betaling ikke har noget krav mod Kasi ApS, men kun et krav på en andel i et eventuelt provenu fra betalingen.

»Konstruktionen er usædvanlig, og vi kigger pt. på, hvordan de (investorerne, red.) skal behandles,« skriver Boris Frederiksen.

Kuratoren forklarer i sin redegørelse, at Amazing Jewelry ApS’ betalingsevne- og vilje »anses for at være forbundet med en meget betydelig usikkerhed.«

Derfor har han foreslået en afdragsordning, som der ifølge redegørelsen fortsat er drøftelser omkring mellem kuratoren og Kasi-familien.

Jesper Nielsen har hidtil bestridt kravet mod Amazing Jewelry ApS, og det gør han stadig.

»Det er efter vores og vores rådgivers overbevisning et skud i blinde fra kurators side. De penge har ingen relation til konkursboet,« skriver han i en mail.

Jesper Nielsen roser i samme ombæring Boris Frederiksens arbejde og anbefaler ham at bruge sine ressourcer på kravet mod Pandora.

Kasi ApS blev taget under konkursbehandling i august, da selskabet blev idømt en bod på 5 mio. kr., efter Jesper Nielsen adskillige gange havde brudt den tavshedspligt, der omgiver hele tvisten med Pandora.

Derfor vurderede Boris Frederiksen, der dengang var ved at lukke Kasi ApS ned som likvidator, at selskabet var insolvent og skulle under konkursbehandling.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.