Erhverv

Tysk Just Eat-konkurrent er flyvende efter opkøb i Asien

Det tyske selskab, der er konkurrent britiske Just Eat, køber en andel på 87 pct. i Woowa fra de eksisterende investorer, mens de resterende 13 pct., der ejes af Woowas ledelse, bliver konverteret til Delivery Hero-aktier. Foto: Gorm Olesen

Den tyske madbestillings-platform Delivery Hero er fredag flyvende, efter at selskabet har købt en kontrollerende post i Sydkoreas største madbestillings-app, Woowa Brothers, hvilket er en vigtig ekspansion ind i det asiatiske marked. Det skriver Bloomberg News.

Delivery Hero-aktien ligger fredag med en solid stigning 17 pct. i 58,66 euro, hvilket er alle tiders højeste niveau.

Det tyske selskab, der er konkurrent britiske Just Eat, køber en andel på 87 pct. i Woowa fra de eksisterende investorer, mens de resterende 13 pct., der ejes af Woowas ledelse, bliver konverteret til Delivery Hero-aktier. Delivery Hero betaler med op til 1,7 mia. euro i kontanter og 1,9 mia. euro i aktier.

Finanshuset Citigroup vurderer, at opkøbet fremrykker datoen for, hvornår selskabet har sorte tal på bundlinjen. Citigroup ser forretningsområdet som attraktivt med eksponeret mod et strukturelt voksende marked.

Opkøbet er endnu et i en sektor, der er præget af konsolidering. Amsterdam-noterede Prosus, der investerer i kundeorienterede, internetbaserede selskaber, er interesseret i at få fingrene i britiske Just Eat, hvor købstilbuddet blev løftet i sidste uge. Købstilbuddet blev løftet til 740 pence svarende til en selskabsværdi på 5,1 mia. pund eller 45 mia. danske kroner.

Delivery Hero har tråde til Danmark, da det ejer en del af aarhusianske Hungry Group, der også er en platform til bestilling af takeaway.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Få historierne om de iværksættere, der har potentialet til at redefinere dele af dansk erhvervsliv. Få magasinet her
BRANCHENYT
Læs også