Erhverv

Boeing offentliggør belastende emails: Max-fly "designet af klovne"

For nyligt offentliggjorte mails tegner et billede af utilfredshed med Boeings 737 MAX-fly blandt personalet, allerede inden flyene blev ramt af flyforbud.

Artiklens øverste billede
Redningsarbejdere er i gang med at bjræge lig og rydde op efter et Boeing 737 Max-fly fra Ethiopean Airlines styrtede ned syd for Etiopiens hovedstad Addis Addaba i marts, 2019. Foto: AP Photo/Mulugeta Ayene

Medarbejdere i den amerikanske flyproducent Boeing har været urolige for designet af 737 MAX flyene, allerede inden det blev ramt af flyforbud i marts sidste år efter to flystyrt.

Det viser et bundt emails, selskabet offentliggjorde sent torsdag amerikansk tid, skriver Bloomberg News.

- Flyet er designet af klovne, som kontrolleres af aber, skrev en pilot i en email til kollegaer i 2016.

De offentliggjorte emails har allerede været indsendt til de amerikanske luftfartsmyndigheder, som undersøger 737 Max-flyet, og tiden op til, at den nu inddragne flytilladelse blev udstedt.

Og ifølge luftfartsmyndighederne, der har gennemgået korrespondancen, har den ikke indikeret sikkerhedsrisici, som ikke allerede adresseres i de forslag til tilpasninger af flyet, som myndighederne er færd med at gennemgå.

Men materialet truer Boeings bestræbelser på at genopbygge tilliden i offentligheden til 737 Max-flyene, skriver Bloomberg.

- Disse nyligt offentliggjorte emails er utroligt belastende, siger Peter Defazio, demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus og formand for en undersøgelseskomité.

Han vurderer, at mailkorrespondancen samtidig maler et billede af, at Boeing var villig til at gå meget langt for at undgå at blive kigget efter i sømmene af myndighederne.

Boeing, der har frigivet emails efter pres fra politikere, siger, at det fortryder indholdet, og flyselskabet undskylder over for kunder og luftfartsmyndigheder. Det oplyser desuden, at der er gennemført væsentlige ændringer i virksomheden for at styrke blandt andet sikkerhedsprocessor og kulturen.

Boeing-aktien steg i øvrigt torsdag 1,5 pct. til 336,34 dollar, efter at den var faldet 1,8 pct. onsdag, i forlængelse af et flystyrt, hvor et ukrainsk Boeing-fly, der dog ikke var et 737 Max-fly, som jo har flyveforbud, styrtede ned i Iran.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, sagde torsdag, at efterretninger fra flere kilder viser, at det nedstyrtede fly i Teheran blev skudt ned af iransk missil. Dette afviser Iran.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.