Erhverv

Amazons antal af musikabonnenter haler ind på Apple

Amazon, der sent kom ind på markedet for musikstreamingstjenester, giver nu Spotify og Apple Music hård konkurrence.

Amazon var sent ude med sin tjeneste, som først blev lanceret i efteråret 2016, to år efter at Apple havde debut med sin. Foto: Dhiraj Singh

Amazons musikstreamingtjeneste har nået 55 mio. brugere, hvilket gør den til en seriøs konkurrent til Spotify og Apple.

Det skriver Financial Times.

Amazons abonnenter har tilmeldt sig på seks forskellige prisniveauer - inklusive gratis abonnementer. Selskabet melder dog ud, at næsten alle har betalt for tjenesten.

Med 55 mio. brugere haler Amazon stærkt ind på Apple Music, som sidste sommer havde 60 mio. abonnenter.

Spotify fortsætter som markedsleder og er et godt stykke foran de to øvrige tjenester med 113 mio. betalende abonnenter og 248 mio. månedlige brugere i september 2019.

Amazon var sent ude med sin tjeneste, som først blev lanceret i efteråret 2016, to år efter at Apple havde debut med sin.

På det tidspunkt var markedet for musikstreamingtjenester allerede ved at være godt fyldt, men Amazon formåede alligevel at lukke det sidste hul på grund af sin tilstedeværelse inden for e-handel samt en god prisstrategi.

BRANCHENYT
Læs også