Erhverv

Brøndby IF venter først økonomisk ligevægt i 2022

Øgede kommercielle indtægter giver ledelsen forhåbninger om en økonomisk ligevægt i 2022.

Artiklens øverste billede
For regnskabsåret 2019 fastholder ledelsen et forventet negativt resultat før skat i niveauet 75-79 mio. kr. Foto: Jens Dresling

Brøndby IF er kommet med forventninger til 2020, hvor der også ventes et negativt resultat før skat, og yderligere venter selskabet først økonomisk ligevægt i 2022.

Det skriver Brøndby IF i en meddelelse i forbindelse med annonceringen om, at Brøndby IF planlægger at iværksætte den tidligere omtalte emission senere torsdag.

- Vi glæder os over, at vi i forbindelse med igangsættelsen af den annoncerede kapitaludvidelse kan meddele, at vi på forhånd har fået tilsagn, der sikrer et provenu på minimum 102,8 mio. kr., heraf 93,2 mio. kr. relateret til konvertering af gæld.

- Derudover håber vi med kapitaludvidelsen at styrke kapitalberedskabet til understøttelse af den fremtidige drift, samt til at vi kan igangsætte renoveringen af Sydsiden og dermed få genskabt den fulde tilskuerkapacitet til glæde for fans og sponsorer, siger topchef Ole Palmå i en kommentar.

Brøndby har i forbindelse med forberedelsen af emissionen drøftet de sportslige og kommercielle målsætninger.

- Ledelsen har besluttet at justere målsætningerne for sæsonerne 2019/20 til 2023/2024 således, at det er målet at sikre en placering i top-3 i 3F Superligaen samt sikre deltagelse i europæiske kampe, opnået enten direkte gennem placeringen i 3F Superligaen, via sejr i playoffkampen om den sidste europæiske plads eller ved at vinde Sydbank Pokalen, skriver Brøndby IF.

For regnskabsåret 2019 fastholder ledelsen et forventet negativt resultat før skat i niveauet 75-79 mio. kr.

For 2020 forventer ledelsen et negativt resultat før skat i niveauet 20-30 mio. kr. Omsætningen ventes for 2020 samlet set at stige marginalt i forhold til 2019 som følge af forbedrede kommercielle resultater.

Ledelsen har en forventning om øgede kommercielle indtægter samt om fortsat at have et højt investerings- og omkostningsniveau i de kommende år, og på den baggrund ventes først økonomisk ligevægt i 2022.

Brøndby meddeler, at Brøndby IF per dags dato har en kassekredit på 10 mio. kr. hos selskabets hovedbankforbindelse. Der var per 31. december 2019 ifølge Brøndby IF et indestående på 2,6 mio. kr. på kassekreditten.

Selskabets samlede rentebærende gæld udgjorde per 31. december 2019 97,5 mio. kr. Brøndby IF forventer samlet set, at selskabets gæld i forbindelse med gennemførelsen af emissionen vil blive reduceret med 98,3 mio. kr.

- For at understøtte Brøndby IF’s kapitalberedskab har Jan Bech Andersen afgivet støtteerklæring om - hvis nødvendigt - at sikre tilstrækkelig likviditet til, at Brøndby IF kan opretholde sit budgetterede aktivitetsniveau, skriver Brøndby IF.

Brøndby-aktien ligger torsdag formiddag med et fald på 3,3 pct. i 0,65 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.