Specialistflok bryder ud af advokatfirma
Et af landets store advokathuse, Horten, mister en væsentlig del af sin specialafdeling for patent- og varemærkerettigheder. Tre partnere og yderligere syv ansatte åbner deres eget specialistkontor ude i byen.
Advokatfirmaet Horten, et af landets største, må lide et stort dræn af selskabets ekspertise inden for specialet IP og tech, altså patentret og varemærkebeskyttelse.
Tre nu tidligere partnere, Anders Valentin, Jens Jakob Bugge og Christian Kragelund, forlader Horten og tager yderligere syv ansatte med sig for at åbne et ”boutique-firma” inden for specialet.

