Erhverv

Novo får positiv anbefaling af diabetespille i Europa

Novo Nordisk er kommet et stort skridt nærmere en godkendelse af sin diabetespille Rybelsus i Europa.

Foto: Stine Tidsvilde

De europæiske sundhedsmyndigheders ekspertkomité, CHMP, anbefaler således, at pillen godkendes, oplyser Novo Nordisk i en meddelelse.

Novo venter herefter, at EU-Kommissionen giver endelig markedsføringstilladelse til Rybelsus i begyndelsen af andet kvartal af 2020.

CHMP anbefaler Rybelsus som enkeltbehandling til type 2-diabetikere, der ikke findes egnede til behandling med diabetespillen Metformin, samt i kombination med andre lægemidler mod type 2-diabetes, oplyser Novo.

Dermed anbefales Rybelsus godkendt til brug meget tidligt i behandlingen af type 2-diabetes.

Indlægssedlen refererer desuden til kliniske resultater vedrørende blodsukkerkontrol og hjerte-kar-studier af lægemidlet.

BRANCHENYT
Læs også