Erhverv

Fædre får ret til mere barsel

»Vi har aftalt en temmelig markant ændring af barselsreglerne,« siger DI-direktør Lars Sandahl Sørensen om ny overenskomstaftale.

Artiklens øverste billede
Perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn under orlov, udvides fra i alt 13 uger til 16 uger.

Reglerne for forældreoverlov ændres nu for en stor gruppe danskere. Det sker som en konsekvens af de nye overenskomstaftaler, som industrien søndag er blevet enig om.

Perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn under orlov, udvides fra i alt 13 uger til 16 uger. Heraf øremærkes de otte af ugerne til faderen.

»Vi har aftalt en temmelig markant ændring af barselsreglerne, så fædrene fremover får øremærket otte ugers forældrelov med løn – altså tre uger mere end i dag. Dermed tør jeg godt sige, at vi som arbejdsmarkedets parter følger med tiden og tager vores del af ansvaret for, at vi får en mere ligelig fordeling af orloven,« siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

De nye overenskomster omfatter cirka 230.000 ansatte i industrien. De kan ikke blot se frem til mere barsel med fuld løn.

Også vilkårene for løn under sygdom forbedres, så man nu får løn i 14 uger frem for 9 uger.

»Vi har simpelthen landet en aftale med mere til alle. Det er jeg stolt af,« siger Mads Andersen, formand for 3F Industri og næstformand for CO-Industri (fagforeningernes forhandlingsfællesskab anført af Dansk Metal).

Også hos HK Privat, der har 30.000 medlemmer ansat i industrien, hæfter man sig ved de ekstra tre ugers barsel til mænd.

»At far skal have mulighed for at tage mere barsel er en politisk mærkesag for os i HK Privat, så vi er glade for, at industriens overenskomster nu øremærker hele otte ugers barsel til far med fuld løn. Det vil tjene mere ligestilling og forhåbentlig gøre dilemmaet omkring familiens økonomiske situation ved fars barsel væsentligt mindre,« siger Simon Tøgern, formand for HK Privat.

I alt skal der forhandles overenskomster for 600.000 privatansatte i starten af 2020. Industrien er traditionelt det område, hvor man først når en aftale - som så sætter tonen for de resterende forhandlinger.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.