Erhverv

Metal-formand vil hellere tale realløn end topchef-lønninger

Topchef-lønstigninger i millionklassen er udansk, men for almindelige lønmodtagere er reallønfremgangen vigtigere, fastslår Metal-formand Claus Jensen.

Lønmodtagernes hovedforhandler, formand for Dansk Metal Claus Jensen fotograferet på Dansk Metals kontor i Sydhavn. Foto: Charlotte de la Fuente

Overenskomstforhandlingerne for 230.000 industriansatte er veloverståede, forliget er i hus og sporene er lagt til, at resten af de godt 600.000 privatansatte, som skal have overenskomsterne fornyet i dette forår, kan finde løsninger med deres arbejdsgivermodparter.

Mindstebetalingen stiger med 2,1 pct. om året i de kommende tre år, der er flere penge på den såkaldte frit-valgskonto, to måneders øremærket forældreorlov med løn til faderen, flere uger med løn under sygdom og mulighed for at købe sig frihed til at være hjemme med syge børn eller gå til læge med dem. For nu at nævne nogle af hovedpunkterne i industriens forlig denne gang, som er retningsgivende for såvel lønramme som sociale forbedringer i alle de private overenskomster...

BRANCHENYT
Læs også