Erhverv

Corona, handelskrig og brexit sender virksomhedsledere på strategiarbejde

Når corona-støvet har lagt sig, vil landets virksomhedsledere tage et strategisk blik på de globale forsyningskæder.

Artiklens øverste billede
Direktør Jens Bjerg Sørensen i Schouw & Co. holder godt øje med, hvordan coronakrisen udvikler sig. Foto: Gregers Tycho

Møder er aflyst, rejser er bandlyst, og der står sprit på hvert et skrivebord i landets virksomheder. Corona-virussen har sat gang i brandslukning, beskyttelse af medarbejdere og fokus på at holde forretningen kørende, mens epidemien raser i hele verden.

Men når støvet har lagt sig, og situationen er under kontrol, vil virksomhedernes topledelse sætte sig om mødebordet med henblik på at tale om, hvordan de forstærker deres globale forsyningskæder.

Forhistorien

Corona kommer i kølvandet på blandt andet brexit og handelskrig. Uforudsigelighed og usikkerhed er ubehageligt for enhver virksomhedsleder, og derfor har erhvervslivet allerede inden, coronavirussen tog fart, haft fokus på blandt andet at gøre sig mindre afhængige af Kina.

Samtidig er bæredygtighed på agendaen, og her er behovet for at have styr på sine underleverandører også forstærket.

»Der er en generel bevægelse i forhold til at sikre robustheden af forsyningskæder, eksempelvis i forhold til sustainability-agendaen og handelsbarrierer. Overordnet er Kina faldet i attraktivitet i den henseende. I lyset af den aktuelle corona-situation fortsætter og forstærkes den bevægelse,« siger Stig Jessen, seniorpartner i konsulentfirmaet Valcon.

Effekten

Industrikonglomeratet Schouw & Co. har seks virksomheder under sig, og samlet set har konglomeratet produktion fire steder i Kina. Schouw & Co.’s adm. direktør Jens Bjerg Sørensen forventer, at både han og andre virksomhedsledere vil sætte fokus på at forstærke forsyningskæden, når corona-støvet har lagt sig.

»Jeg tror meget på, at man kommer til at overveje den globale forsyningskæde, og hvordan den skal se ud på længere sigt. Det er ikke noget, man kan ændre i morgen. Der vil være masser af virksomheder, der gør sig de overvejelser om, hvordan det her ser ud på den lange bane. Står vi godt, eller skal vi positionere os anderledes,« siger Jens Bjerg Sørensen.

Christoffer Husted Rasmussen, partner og dansk landechef i konsulentfirmaet Kearney, fortæller, at coronavirussen vil sætte fart på det strategiarbejde omkring den globale forsyningskæde, som allerede var i gang i mange virksomheder.

Han pointerer, at de virksomheder, der har været bedst til at køre deres lagre meget lean, bliver hårdest ramt af den omlægning, han forventer vil ske i mange virksomheders forsyningskæder.

»Om noget viser det (effekten af coronavirussen, red.), at man er nødt til at have en mere finmasket og granulær tilgang til opbygningen af bufferkapacitet på forskellige dele af forsyningskæden,« siger Christoffer Husted Rasmussen og forklarer:

»Hvis du ikke har alternative forsyningskanaler og leverandører, kan du have brug for en større buffer, end hvis du har alternativer. Har du imidlertid muligheden for at etablere alternativer, så bør du gøre det. Det gælder både underleverandører af komponenter, men også i forhold til, hvordan man får varerne leveret. Benytter du eksempelvis søfragt, så skal du måske se på at supplere med luftfragt i nogle tilfælde.«

Fremtiden

Ifølge Jens Bjerg Sørensen fra Schouw & Co. er det endnu for tidligt at sige, hvor meget coronavirussen har kostet. Men han forventer, at den generelle usikkerhed i verden vil fortsætte, og det har fået topchefen til at skrue en anelse ned for forventningerne til vækst i det kommende år.

»Overordnet forventer vi stadig vækst på omsætning og indtjening, men vi ser en mudret verden med brexit og corona, og det skal vi selvfølgelig forholde os til,« lyder det fra Jens Bjerg Sørensen.

Christoffer Husted Rasmussen mener, at fremtiden byder på en større grad af lokal forankring i leverancen, så virksomhederne bliver mindre sårbare.

»Det kan godt være, virksomhederne for år tilbage ville have en global forsyningskæde og producere tingene ét sted og skibe dem på tværs af verden, men nu vil mange se på alternative leverancemuligheder og f.eks. mere regionale forsyningskæder,« siger han.

Ifølge Stig Jessen fra Valcon vil virksomhederne fremover også sørge for at have kendskab til den fulde indsigt i konsekvenserne af en given krise.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.