Danske børsmastodonter bøvler med at omfavne grønt gennembrud
De største danske selskaber gør kun beskedne fremskridt i forhold til CO2-udledning, og kvaliteten af deres grønne regnskaber er tilmed under niveau, vurderer flere eksperter.
Danmarks største virksomheder kommer med storstilede klimaambitioner på stribe, men de reelle fremskridt er foreløbig beskedne. Samtidig er oplysningerne om klimabestræbelserne så svingende, at investorer har svært ved at bruge dem til noget.
Det viser en opgørelse, som Finans har lavet over CO2-udledningen fra selskaberne i eliteaktieindekset C25.
»Det er en interessant periode, hvor selskaber forpligter sig til at sætte mål, men hvor der stadig ikke er en klar strategi. Det, vi ofte spørger om, er, om selskaberne rent faktisk er indstillet på at ændre deres forretning, og ikke kun på overfladen. Det oplever vi ikke i helt tilstrækkelig grad, at de er,« siger Sven Beyersdorff, ledende partner i konsulentfirmaet Nordic Sustainability, der rådgiver virksomheder på klimaområdet.
Vi er nødt til at skabe et marked, hvor der er de rette incitamenter, og hvor vi tvinger alle inklusive selskaber til at stå til ansvar for deres negative påvirkning af omgivelserne.
De netop aflagte 2019-regnskaber rummer nye tal for CO2-udledning, og Finans’ opgørelse viser, at C25-virksomhederne samlet set sænkede CO2-udledningerne med 6 pct. Totaltallene er præget af bevægelserne hos store udledere som Mærsk, DSV Panalpina og Ørsted, mens f.eks. finansvirksomheder har marginal betydning. I forhold til 2017 er udledningen af drivhusgasser stort set uændret.
Der er dog usikkerheder i tallene, fordi oplysningerne ikke er ensartede. F.eks. indregner Coloplast i sine tal, at koncernen har indkøbt strøm fra bæredygtige kilder, hvilket resulterer i en rekord-reduktion i CO2-udledningen på 60 pct. Høreapparatkoncernen Demant, der har øget udledningen med 11 pct., har ikke medtaget grønne strømindkøb i sine tal.
A.P. Møller-Mærsk er den klart største udleder af CO2 i Finans’ opgørelse med tre fjerdedele af det samlede CO2-udledning. Shippingkoncernen har i 2019 sænket udledningen med 7 pct., og miljøfremskridt bliver nu ifølge topchef Søren Skou noget af det, koncernens ledere bliver målt på.
Den virksomhed, der har øget CO2-udledning mest, er transportkoncernen DSV Panalpina, der i 2019 havde en stigning på 25 pct. Forklaringen er ifølge compliance-direktør Martin Andreasen en blanding af vækst og overtagelsen af den schweiziske konkurrent Panalpina.
»Imidlertid, hvis man kigger på nøgletallet ”energy efficiency on average” kan det ses, at vi i 2019 udledte mindre CO2 per ton per transporteret kilometer sammenholdt med tidligere år, hvilket betyder, at vi er blevet bedre til at forbruge mindre CO2 under transporterne,« skriver Martin Andreasen i en e-mail til Finans.
Generelt har selskaberne øget deres fokus på miljø betragteligt. Men både indsatsen og kvaliteten af de data, der bliver lagt frem, svinger voldsomt, lyder det fra eksperter og investorer. Hvis der skal skabes reelle fremskridt, er der behov for massivt pres fra både investorer og forbrugere, lyder vurderingen.
»Generelt vil jeg ikke antage, at folk (virksomhedsledere, red.) gør det af etiske årsager. Vi er nødt til at skabe et marked, hvor der er de rette incitamenter, og hvor vi tvinger alle inklusive selskaber til at stå til ansvar for deres negative påvirkning af omgivelserne,« siger Steven Tebbe, direktør for organisationen CDP, der på vegne af investorer indhenter klimadata fra mere end 8.000 virksomheder verden over.
En undersøgelse fra revisorernes brancheforening, FSR, viser, at kun 48 af landets 100 største virksomheder giver oplysninger om CO2-udledningen. En opgørelse i Børsen viste i efteråret, at en tredjedel af landets 50 største virksomheder ikke har klare målsætninger på klimaområdet.