Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

FLSmidth forsøgte at lukke korruptionssag ned i hemmelighed

Den tunesiske kunde afviste et fortroligt forligsudspil fra FLSmidth om at trække alle anklager mod den danske industrikoncern tilbage i en spektakulær korruptionsag, der omhandler et byggeprojekt til over 1 mia. kr.

FLSmidth og præsidentens mænd
I 2010 indgik FLSmidth en kontrakt med Carthage Cement i Tunesien om at bygge en cementfabrik. Nu er fabrikken centrum for en korruptionssag, hvor FLSmidth har erkendt at have betalt penge under bordet.  Foto: Marie Louise Albers

Den danske industrivirksomhed FLSmidth dannede fælles front med sin tyrkiske samarbejdspartner, Prokon-Ekon, i forsøget på at få deres tunesiske kunde, Carthage Cement, til at lukke en korruptionssag om 30 mio. euro svarende til 225 mio. kr. ned.

Interne dokumenter viser, at den dansk-tyrkiske konstellation i juni 2016 forsøgte at indgå et fortroligt forlig med Carthage Cement om sagen.

Sagen kort
  • I 2010 indgik FLSmidth og en tyrkisk entreprenørkoncern en aftale med Carthage Cement i Tunesien om at bygge en cementfabrik til 281 mio. euro.
  • I 2013 blev Carthage Cement, der siden havde skiftet ejere og ledelse, bekendt med påstande om, at FLSmidth og tyrkerne havde overfaktureret fabrikken med 30 mio. euro, og sagen blev meldt til politiet.
  • FLSmidth indrømmer, at to medarbejdere accepterede at overfakturere 2 mio. euro med henblik på at udbetale pengene efterfølgende til de gamle ejere af Carthage Cement.
  • I november 2019 blev seks personer, herunder en af FLSmidth-medarbejderne, idømt fængsel ved en domstol i Tunesien.
  • Forinden havde Carthage Cement politianmeldt beskyldninger om, at FLSmidth og Prokon-Ekon havde overfaktureret byggeriet af en cementfabrik med 30 mio. euro med henblik på at udbetale pengene til to tidligere ejere af den tunesiske virksomhed.

    I sidste uge indrømmede FLSmidth, at virksomheden allerede i 2015 fik beviser for, at den havde accepteret en aftale om penge under bordet.

    Den viden delte den danske virksomhed bare ikke med kunden.

    I stedet hed det i forligsudspillet, at FLSmidth og Prokon-Ekon afviste beskyldningerne, og at de ikke havde fundet beviser for, at virksomhederne eller deres ansatte havde gjort noget forkert.

    Forligsudspillet lagde bl.a. op til, at Carthage Cement skulle erklære, at alle anklager mod FLSmidth og Prokon-Ekon var grundløse. Carthage skulle desuden trække alle beskyldninger og dokumenter tilbage fra den straffesag, som de tunesiske myndigheder allerede var i gang med at efterforske.

    Transparency International, der har til formål at bekæmpe og oplyse om korruption, mener, at sagen sår tvivl om FLSmidths troværdighed, fordi virksomheden siden 2008 har skiltet med sin indsats mod korruption og bestikkelse ved bl.a. at tilslutte sig FN’s 10 Global Compact-principper.

    »Det ligner, at man har forsøgt at få noget til at gå væk, snarere end at man har villet rydde op. FLSmith skylder os og offentligheden at lægge tingene frem og gøre rent bord, hvis der fortsat skal være troværdighed om topledelsens erklærede anti-korruptions-ambitioner. Her burde andre danske virksomheder også være interesserede i at se FLSmidths forklaring, for deres troværdighed kan kaste skygger på tilsvarende hensigtserklæringer og compliance-programmer,« siger organisationens næstformand, Jesper Olsen.

    FLSmidth erkender, at forløbet kunne have været bedre:

    »Vi forstår faktisk godt kritikken, og fremadrettet vil vi holde ekstra øje med, om vi er transparente nok. I tilbageblik havde vi for eksempel gerne omtalt dette forløb i vores årlige bæredygtighedsrapport, ligesom et roundtable med relevante NGO’er ville have givet gode indsigter for os og føjet til åbenheden,« oplyser virksomheden.

    Forligsforhandlingerne stod på i perioden 2014-2016, og udspillet fra juni 2016 var vedhæftet en e-mail fra FLSmidth, hvori det hed, at koncernen havde forsøgt at møde Carthages forventninger i forhold til en strid om en driftsaftale samt kompensation for udgifter til en ovn på cementfabrikken.

    Til gengæld skulle Carthage trække straffesagen tilbage og udbetale et millionbeløb, som en tunesisk undersøgelsesdommer havde beordret indefrosset i forbindelse med efterforskningen, og som FLSmidth og Prokon-Ekon havde til gode.

    Ifølge Carthage Cement er beløbet stadig indefrosset den dag i dag, og det beløber sig til 9 mio. euro, hvoraf 1 mio. euro vedrører FLSmidth.

    Carthage Cements direktør, Ibrahim Sanaa, fortæller, at han afviste udspillet fra FLSmidth.

    FLSmidth reagerede ifølge Sanaa ved at tilbyde at opgive kravet om de indefrosne penge, men også dette forslag blev afvist, efter at Ibrahim Sanaa havde forelagt det for virksomhedens bestyrelse.

    »Bestyrelsesformanden sagde, at vi ikke vil acceptere mindre end 30 mio. euro ,« siger Ibrahim Sanaa med henvisning til den påståede overfakturering.

    Forligsforhandlingerne brød endeligt sammen i 2016, og der har ikke siden været forhandlinger, bekræfter både FLSmidth og Carthage Cement.

    FLSmidth vil dog ikke oplyse andet, end at forhandlingerne sigtede mod at afklare en række udestående spørgsmål, og at flere forslag og beløb var på bordet.

    »Men det var forhandlinger mellem os og en kunde, og det vil vi ikke diskutere i medierne,« oplyser virksomheden.

    Hele sagen begyndte i 2013, da Carthage Cement fik oplysninger om, at FLSmidth og Prokon-Ekon havde overfaktureret byggeriet af cementfabrikken til Carthage Cement med 30 mio. euro - 2 mio. euro fra FLSmidth og 28 mio. euro fra Prokon-Ekon.

    Først i sidste uge indrømmede FLSmidths imidlertid sin rolle i sagen.

    Virksomhedens kommunikations- og marketingdirektør, Fleming Voetmann, beskrev i et interview med Finans forligsforhandlingerne i 2014-2016 som et forsøg på at tilbageføre de 2 mio. euro, som virksomheden havde opkrævet uretmæssigt.

    Han afviste desuden, at FLSmidth har viden om, hvorvidt Prokon-Ekon også har overfaktureret, men i dag afviser koncernen at svare på spørgsmålet.

    »Her er tale om konkrete forhold mellem os og en samarbejdspartner, og det vil vi ikke diskutere i medierne,« hedder det.

    Selv om FLSmidth og Prokon-Ekon ifølge førstnævnte har faktureret Carthage særskilt, så forhandlede de kontrakten på plads sammen, og de interne dokumenter viser altså, at de også forhandlede sammen om en forligsløsning.

    Prokon-Ekon har afvist at svare på spørgsmål om sagen.

    Fleming Voetmann forklarede under interviewet med Finans, at aftalen om overfakturering og efterfølgende udbetaling til Carthages oprindelige ejere blev indgået af to medarbejdere, der agerede på egen hånd uden at involvere andre.

    Begge arbejder stadig på virksomhedens hovedkontor i Valby.

    De blev ifølge Voetmann straffet med en advarsel, men de er siden blevet forfremmet. Den ene af de to, Martin Strouhal, har i dag titel af senior vice president.

    Den anden, Hubert Suinat, blev i november 2019 idømt fem års fængsel for medvirken til mandatsvig i den tunesiske straffesag. Han var en af seks dømte, der desuden talte bl.a. de to tidligere ejere af Carthage Cement, Belhassen Trabelsi og Lazhar Sta, samt en tidligere direktør i Prokon-Ekon-koncernen.

    Hubert Suinat mødte ikke op under sagen og er fortsat på fri fod. FLSmidth sendte til gengæld sine interne advokat, Jakob Grünfeld, til Tunesien for at afgive vidneforklaring på vegne af virksomheden i 2017.

    Det var mere end to år, efter at en advokatundersøgelse ifølge virksomheden havde fundet beviser for penge under bordet. Alligevel fortalte Jakob Grünfeld i retten, at virksomheden havde undersøgt sagen uden at finde beviser for, at der var foregået noget ulovligt.

    Det har fået Carthage Cement til at lave en politianmeldelse for falsk vidneforklaring.

    FLSmidth erklærer sig parat til at tilbagebetale de 2 mio. euro, men Carthage Cement kræver samtlige 30 mio. euro af den danske virksomhed, som Carthage Cement betragter som hovedentreprenør på fabriksbyggeriet.

    BRANCHENYT
    Læs også