Så forskelligt håndterer to af landets største dagblade situationen

Landets største dagblade håndterer indadtil coronakrisen på samme vis, men udadtil forsøger de at tackle situationen på vidt forskellige måder.

Den trykte udgave af Berlingske Tidende ligner således sig selv på den første udgivelsesdag oven på nedlukningen af halvdelen af Danmark, hvorimod Jyllands-Posten har samlet alt sit stof i en særsektion med en indlandsforside og erhvervsforside i hver sin ende.

Det sidste vil også blive tilfældet i de kommende dage, forklarer ansvarshavende chefredaktør Jacob Nybroe, fordi der er færre folk til at redigere Jyllands-Posten i og med, at det er vanskeligt at skabe et tæt samspil hjemmefra.

»Krisen forandrer avisen på en fysisk måde. I dag har vi udsendt en meget stor avis, men stille og roligt vil den jo nok blive lidt mindre, fordi vi er færre til at skrive den, og fordi verden jo går i stå,« siger Jacob Nybroe.

Hos Berlingske Tidende har det dog høj prioritet at fastholde avisens form og sektioner under viruskrisen, selv om antallet af sider meget vel kan blive påvirket af det forventede annoncefald.

»Vi har lavet et setup, så alle medarbejdere - også de redigerende - kan arbejde hjemmefra. I alle led kan avisen derfor produceres decentralt frem til tryk,« forklarer ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen.

Hverken Berlingske eller Jyllands-Postens distribution af aviserne er gået ned i gear, men trykkeriet og avisbuddene er blevet pålagt at bære handsker hele tiden foruden at spritte hænderne af med jævne mellemrum.

»Derudover er kapaciteten som normalt. Vi udkommer, som vi skal - og som det er vores opgave her i verden. For i denne sammenhæng er vi jo en kritisk virksomhed forstået sådan, at det er ret vigtigt at få informationer ud i disse dage,« siger Jacob Nybroe.

I lighed med sin redaktørkonkurrent bevæger han sig rundt i et affolket hovedsæde. Flere end 300 af de 400 medarbejdere i Jyllands-Postens nye domicil på havnen i Aarhus har logget sig på hjemmefra, mens redaktionen på Rådhuspladsen i København tæller færre end 10 hoveder, og kontoret på Christiansborg er lukket helt ned.

Tilsvarende kan Tom Jensen blot få øje på et dusin ansatte i Pilestræde, hvor Berlingske holder til. Resten arbejder enten hjemmefra eller ude i marken, hvis de da ikke er syge eller har ferie.

Begge dagblade har travlt med at opdatere deres digitale nyhedssites konstant med coronahistorier, men også den del angriber de forskelligt.

Berlingske har valgt at fastholde sin forretningsmodel ved at lægge større artikler bag betalingsvæggen. Også coronastof. Brugerne har dog gratis adgang til en liveblog og til dét, Tom Jensen kalder for folkesundhedsartikler, ligesom det i øvrigt er muligt at betale 0 kroner i den første måned ved oprettelse af et abonnement.

»Så jeg mener på ingen måde, at vi forholder væsentlige oplysninger i den forbindelse,« siger Tom Jensen.

Jyllands-Posten, derimod, har gjort et stort nummer ud at gøre samtlige artikler om coronavirussen gratis, hvad enten der er tale om formaninger fra myndighederne eller reportager fra tomme restauranter.

»I disse dage kommer jeg ikke til at sidde og sondre mellem, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt stof i en beredskabsmæssig forstand. Lige nu er al coronadækning uhyre vigtig,« forklarer Jacob Nybroe.

Han er ikke nervøs for, at de betalende læsere opsiger deres abonnement i lyset af, at langt det meste af Jyllands-Postens stof i disse dage alligevel er gratis tilgængeligt online.

»Det tror jeg overhovedet ikke. For alle kan forstå situationens alvor. Hver eneste familie i Danmark er påvirket af det og har behov for at have et sted at gå hen for at holde sig opdateret.«

Og det gør læserne så sandelig - holder sig opdateret. Både Jyllands-Posten og Berlingske melder i hvert fald om en stor stigning i trafiktallet.

»Det er en påmindelse om, at vi skal være så præcise som muligt og samtidig forsøge at levere de perspektiver, som folket hjemme i stuerne sikkert efterspørger. Derfor har vi brugt mange kræfter på at organisere os, så vi kan opretholde kvaliteten og intensiteten,« lyder det fra Tom Jensen.

Den stigende trafik modsvares imidlertid af et faldende annoncesalg, fordi erhvervslivet aflyser arrangementer, opgiver at tiltrække folk eller føler sig nødsaget til at omprioritere pengene.

Derfor vil krisen også komme til at gøre ondt på medierne, forudser Jacob Nybroe, om end annoncefaldet endnu ikke er dramatisk.

»Heldigvis har Jyllands-Posten rimeligt brede skuldre til at kunne modstå en situation som denne. For vi kommer til at mærke det. Det er der ingen tvivl om.«