Erhverv

Milliardfonde skyder formuer i coronahjælp

Flere af de store erhvervsfonde skyder nu penge i coronakrisen. Fondene bag både Grundfos og Novo Nordisk har sat millionbeløb på, mens Lego Fonden overvejer, hvad den vil gøre.

Artiklens øverste billede
Coronavirusudbruddet har udviklet sig en akut krise verden over - her bæres en kiste ud i Italien, som er et af de hårdest ramte lande. Nu begynder nødhjælpen at strømme ud fra de store erhvervsdrivende fonde. Foto: Piero Cruciatti/Ritzau Scanpix

Store millionbeløb begynder nu at rulle ud af de store danske erhvervsfonde for at bidrage til løsningen og begrænsningen af coronakrisen.

Poul Due Jensens fond, som ejer en kontrollerende aktiepost i pumpekoncernen Grundfos, har besluttet at øge den totale sum for bevillinger i 2020 til 200 millioner kroner - en stigning på 75 mio. kr.

Fonden har i forvejen doneret til projekter relateret til vand, og netop det kan bruges i den aktuelle krise, forklarer Poul Due Jensens Fonds direktør, Kim Nøhr Skibsted.

»Vand, sanitet og hygiejne hænger også sammen med den massive indsats, der er brug for i kampen mod coronavirus, og vi følger nøje behovet for at yde humanitær hjælp. Vi vil også støtte ændrede prioriteringer inden for forskningsindsatsen, der kan være med til at dæmme op for coronavirus’ forfærdelige konsekvenser nu og her og i fremtiden,« forklarer Kim Nøhr Skibsted.

Han tror, at coronakrisen vil kræve et ændret fokus i et stykke tid med mere fokus på især sundhedssektoren.

Coronakrisen har også fået Novo Nordisk Fonden til at sende en særlig bevilling afsted - den skyder 50 mio. kr. i retning af projekter, der med et nationalt fokus tager tiltag til at afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af coronavirus-epidemien i Danmark. Der kan søges om støtte til videnskabelige, oplysningsmæssige og sociale initiativer.

Projekterne skal kunne initieres umiddelbart og skal samtidig være af en sådan karakter, at viden fra projekterne gøres tilgængelig og kan udnyttes i lignende situationer i fremtiden.

»Vi står over for meget alvorlige sundhedsmæssige udfordringer. Vi håber, at vi med dette initiativ kan være med til at støtte op om håndteringen af effekterne af COVID-19-situationen i Danmark til gavn for både enkeltpersoner og for samfundet som helhed,« forklarer Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden.

En af de partnere, fondene ofte samles om, er Unicef, der i øjeblikket mærker en generel stigende interesse.

»Vi oplever, at fondene og vores andre partnere viser samfundssind og tager et kæmpe ansvar i en svær tid. Vi oplever, at de udviser globalt udsyn og på trods af de udfordringer, vi står over for nationalt, også er i stand til at forholde sig til problemstillinger på det humanitære område og fremskynde processer, der normalt tager længere tid,« siger Susanne Dahl, direktør for partnerskaber og programmer i Unicef i Danmark.

Også Lego Fonden overvejer i øjeblikket at yde en særlig donation i forbindelse med coronakrisen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.