NTG går fra tre til én topchef: Grundlægger bliver ny adm. direktør
Logistikkoncernen NTG forenkler topledelsen. Grundlægger af NTG's største datterselskab bliver adm. direktør for hele koncernen. Formand mener, at ny struktur er mere "optimal" efter børsnoteringen sidste år.
Den danske logistikkoncern Nordic Transport Group (NTG) udpeger Michael Larsen som ny adm. direktør for hele koncernen.
Det sker som et led i en forenkling af topledelsen. Indtil nu har NTG's direktion bestået af Mikkel Fruergaard, koncernchef for air & ocean, Jesper E. Petersen, koncernchef for road & logistics og finansdirektør Christian D. Jakobsen.


