Serier

Han er journalist, hun er sygeplejerske. Han skal i karantæne, hun skal på arbejde på Riget

Der er stor forskel på, hvordan et ægtepar skal forholde sig til coronasmitte, når de vender hjem fra udlandet. Og forskellen skal findes i professionen.

Corona rammer verden
Mens Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at alle, der har været på rejse i udlandet, går i karantæne, opfordrer man samtidig til, at sundhedspersonale vender tilbage til arbejdet. Også selv om myndighedernes strategi lige nu betyder, at personalet ikke bliver testet for covid-19.
Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den 30. marts slutter Alexander Brun-Heiden og hustruens bryllupsrejse.

Sådan officielt da.

Den blev nemlig forkortet en uge som konsekvens af coronavirussens udbredelse, og det nygifte ægtepar vendte derfor fredag snuden mod Danmark efter at have brugt godt fire uger i først Australien og senere New Zealand.

Hjemme venter så en uges ferie, der skal bruges i karantæne i hjemmet i København-området, inden hverdagen igen banker på.

Og så alligevel ikke helt.

Hvad nu hvis hun kommer hjem, er blevet smittet på vejen og er rask smittebærer, eller at symptomerne viser sig sent, og hun så kommer til at smitte patienter, og de i værste fald dør af det?

Alexander Brun-Heiden, journalist

For mens Alexander Brun-Heiden, der arbejder som journalist, af sin arbejdsgiver er beordret til at bruge en uge mere – altså 14 dage i alt – i karantæne, begynder hustruen, der ikke ønsker at stå frem med navn, på arbejde som sygeplejerske på Rigshospitalet en uge efter hjemkomst. Altså efter syv dage i karantæne.

Og det forundrer Alexander Brun-Heiden.

»Som ægtefælle til en sygeplejerske er jeg forarget over, at jeg qua mit arbejde, hvor jeg ikke har med skrøbelige mennesker at gøre, skal blive hjemme, fordi jeg ifølge Udenrigsministeriet kan have været udsat for smitterisiko, mens min kone, som arbejder med skrøbelige mennesker, ikke skal.«

Sundhedsstyrelsen opfordrer »kraftigt« alle, der vender tilbage fra en rejse til udlandet, til at gå 14 dage i karantæne.

Ifølge Sundhedsstyrelsen gælder det for sundhedspersonale, som vurderes at varetage kritiske funktioner, at man skal aftale med arbejdsgiveren, om man skal vende tilbage til arbejde og/eller om man skal »vurderes for smitte med covid-19«.

Det betyder altså, at selv om man som sundhedspersonale har været i kontakt med en coronasmittet, skal man møde på arbejde, hvis man ikke føler sig syg. Det oplyser sundhedsstyrelsen.

Lige nu er en del af de danske sundhedsmyndigheders strategi, at man afbøder frem for inddæmmer. Man tester dermed ikke i særlig høj grad smittede for covid-19. Heller ikke sundhedspersonale.

Det anbefaler Sundhedsstyrelsen om hjemvendt sundhedspersonale

Skal alle hjemrejsende blive hjemme i 14 dage?

Kommer du hjem fra udlandet opfordres du kraftigt til at holde dig hjemme i 14 dage.

Under hjemtransporten fra lufthavn m.v., bør du overholde de generelle retningslinjer for, hvordan du skal opføre dig i det offentlige rum (se ovenfor). Hvis du bliver syg efter hjemkomst, skal du forholde dig som alle andre, som oplever symptomer. Medarbejdere i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren eller området for socialt udsatte, som arbejdsgiveren vurderer varetager kritiske funktioner kan tage kontakt til deres arbejdsgiver med henblik på aftale om vilkår for tilbagevenden til arbejde, herunder om der kan tilbydes vurdering af den pågældende medarbejdere for smitte med COVID-19 og derudfra laves en konkret og individuel vurdering af, om den pågældende kan starte på arbejde umiddelbart efter hjemkomst.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hos Dansk Sygeplejeråd er man ligeledes bekymret for at sende potentielt raske smittebærere ud blandt patienter i sundhedsvæsenet og beder myndighederne om at være lydhøre, omend man bakker op om strategien.

Alexander Brun-Heiden og hustruen har ikke – hvad de ved af – været i direkte kontakt med en smittet på deres rejse.

Men i og med at hele verden nu i henhold til Udenrigsministeriets rejsevejledning betegnes som orange – altså at man fraråder ikke-nødvendige rejser – og at parret på hjemrejsen skal bevæge sig gennem flere, store og tætpakkede lufthavne, bliver Alexander Brun-Heiden bekymret.

»Beskeden til hende er, at hun kan møde på arbejde, medmindre hun får symptomer. Og så er det jo for sent, hvis hun opdager symptomerne, efter at hun er begyndt,« siger han og spørger retorisk:

»Hvad nu hvis hun kommer hjem, er blevet smittet på vejen og er rask smittebærer, eller at symptomerne viser sig sent, og hun så kommer til at smitte patienter, og de i værste fald dør af det? Det vil hun ikke kunne leve med, og jeg vil have det forfærdeligt med at have en hustru, der er sønderknust over det,« siger han og understreger, at han kun kan tale fra en ægtefælles synspunkt.

Hvorvidt Alexander Brun-Heidens hustru vil blive testet, vides endnu ikke.

At skrue helt ned for testningen er ikke nødvendigvis den rette strategi, når det kommer til sundhedspersonale. Det mener Lone Simonsen, professor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC. Hun forsker i udbredelsen af infektionssygdomme.

»Hvis en læge eller sygeplejerske testes positiv, skal de selvfølgelig isolere sig, men når de så er raske igen, ved vi jo med meget stor sandsynlighed, at de er immune over for smitten, og så kan vi bruge dem som buffere til patienter og borgere, som er skrøbelige og syge, for de kan ikke smitte eller blive smittet. Det er ret sikkert, at man er immun, efter at man er kommet sig efter dette,« siger hun.

En ting, der er sikkert, er, at det nygifte par fredag steg på et fly mod Danmark.

Herhjemme venter – om en uges tid – parret to vidt forskellige hverdage. Selvom de langt hen ad vejen den sidste måned har foretaget sig præcis det samme.

»Jeg undrer mig over, at man tror, at sygdommen skelner mellem, om man er sygeplejerske eller ej,« påpeger Alexander Brun-Heiden inden han steg om bord på flyet mod Danmark.

BRANCHENYT
Læs også