Fortsæt til indhold

Airbus trækker udbytter tilbage og sikrer sig finansiering

Erhverv
/ritzau/FINANS

Den europæiske flyproducent Airbus har besluttet at trække planlagte udbytter for samlet 1,4 mia. euro tilbage i kampen for at modstå de økonomiske følger af coronaviruspandemien.

Det meddeler selskabet ifølge Bloomberg News.

Herudover styrker Airbus sin tilgængelige likviditet med omkring 30 mia. euro, samtidig med at selskabet midlertidigt suspenderer opfyldningen af sine pensionsfonde.

Flyselskabet har i øvrigt identificeret flere driftsmæssige initiativer, som kan iværksættes, afhængig af hvordan pandemien udvikler sig, lyder det.

Artiklens emner
Airbus