Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Støvsugergigant producerer 15.000 ventilatorer til coronabehandling

Corona rammer verden
Ventilatorerne bruges af sygehuse under behandling af coronapatienter. Arkivfoto: Jens Dresling

Ventilatorer er blevet en af de mest efterspurgte varer i verden som følge af coronavirusepidemien. I Storbritannien har myndighederne bedt støvsugerkoncernen Dyson om at producere 10.000 slagsen til sundhedsvæsenet.

Det skriver The Telegraph.

Ventilatorerne bruges af sygehuse under behandling af coronapatienter, og derfor har Dyson udviklet ventilatorerne i samarbejde med det britiske sundhedsvæsen.

- Kerneudfordringen var at designe og levere et nyt, sofistikeret medicinalprodukt i store mængder og på ekstremt kort tid. Nu gælder det om at få det sat i produktion, siger Sir James Dyson, der er administrerende direktør hos Dyson, til The Telegraph.

Ud over de 10.000 ventilatorer, der skal bruges af det britiske sundhedsvæsen, har Dyson planer om at producere yderligere 5000 ventilatorer, hvoraf cirka 80 pct. vil kunne sendes til udlandet.

Matt Hancock, der er den britiske sundhedsminister, har tidligere sagt, at sundhedsvæsenet får brug for 30.000 ventilatorer indenfor de kommende måneder ifølge The Telegraph.

Dyson er en af flere selskaber, der arbejder på at omdanne produktionen af eksisterende produkter til ventilatorproduktion. Airbus, Rolls-Royce, Ford og GKN arbejder på at gøre eksisterende versioner af ventilatorer af medicinal- og ingeniørselskaberne Penlon og Smiths Group brugbare i coronabehandling.

BRANCHENYT
Læs også