Fortsæt til indhold

CFO forlader SAS til september - har fået nyt job

Luftfartsselskabet SAS skal se sig om efter en ny kassemester.

Erhverv
Artiklen opdateres
/ritzau/

Selskabets nuværende finansdirektør (CFO), Thorbjørn Wist, har nemlig opsagt sin stilling med virkning fra september 2020.

Det sker for i stedet at tiltræde stillingen som CFO for shipping- og logistikselskabet Wallenius Wilhelmsen.

- SAS har påbegyndt en proces for at finde hans afløser, og Wist vil fortætte i sin nuværende rolle i opsigelsesperioden, indtil hans afløser er på plads, skriver SAS i en meddelelse.

I meddelelsen takker koncernchef i SAS, Rickard Gustafson, for Thorbjørn Wists bidrag over de seneste år.

- Selv om jeg beklager, at Torbjørn forlader os, så forstår og respekterer jeg hans beslutning. Vi vil straks starte processen med at rekruttere en ny finansdirektør, siger Rickard Gustafson.

Ifølge Thorbjørn Wist har det ikke været nogen nem beslutning givet den nuværende markedsturbulens, men processen startede noget før udbruddet af Covid-19 rystede luftfartsindustrien.

- Lad der ikke være nogen tvivl om, at min eneste prioritet i de kommende måneder er at hjælpe med at sikre SAS' fortsatte rolle som en kritisk infrastrukturudbyder i Skandinavien, siger Torbjørn Wist.

Artiklens emner
SAS