Serier
BREAKING

Renault har lukket alle sine fabrikker - undtagen i Kina og Sydkorea

Corona rammer verden
Foto: AP Photo/Scott Heppell

Den franske bilproducent Renault har lukket alle sine fabrikker på nær dem i Kina og Sydkorea på grund af den aktuelle situation med udbruddet af coronavirus.

- Selskaber planlægger at genoptage sine produktionsaktiviteter i de berørte lande så snart, som omstændighederne tillader det, skriver selskabet i en meddelelse.

Produktionsfaciliteterne i Kina og Sydkorea er enten tilbage i drift eller ved at være det, oplyses det.

Den franske stat ejer 15,01 pct. af Renualt og er selskabets største aktionær. Frankrig har ifølge Bloomberg News lovet at støtte selskabet under coronakrisen.

Den næststørste aktionær i selskabet er Nissan, der ejer 15 pct. af aktierne.

På børsen i Paris falder Renault-aktien mandag morgen 1 pct. til 17,75 euro, hvilket er en smule mindre end det generelle marked, hvor det ledende indeks CAC 40 falder 2 pct.

Læs også